92
Niels Stemp.
skænkede ham al Kronens Rettighed i den Gaard, han be-
bode, og som var inddraget som tilhørende den bekendte
Borgmester i Malmø Hans Mikkelsen, „som bode udi Malmø
og rømte bort med Vor og Rigets Fjende Kong Kristiern
den sidste “ ; nelv om Hans Mikkelsen nogensinde skulde faa
Tilladelse til at komme ind i Riget igen, lovede Kongen, at
Niels* Stemp og hans Arvinger alligevel skulde beholde den
nævnte Del i Gaarden. I Avgust 1525 fritcfg Kongen ham
for en Trætte, som hans Embedsbrødre i Raadet havde paa-
føi’t ham paa Grund af noget Malt, der var blandet sammen,
og for et Maal; Kongen havde vel beskikket Dommere til
at afgøre Trætten, men selv om deres Afgørelse skulde gaa
ham imod, var han dog fri for al Godtgørelse; Brevet ender
med de Ord: „Siger og takker Kgl. Majestæt ham for tro
Tjeneste.“ *) Hans tro Tjeneste bestod formodenlig i, at han
havde forstrakt Kongen med Penge, hvortil denne altid
trængte. Han laante saaledes i 1526 Kongens Kansler Klavs
Gjordsen 1000 Mk. danske tiL at lønne de Landsknegte med,
der skulde ombord paa Flaaden, de lybske Penge var da saa
daarlige, at Kansleren ikke turde betale Knegtene med dem;
Niels Stemp fik sit Udlæg igen i Smaapenge, som Mønt
mesteren i Kjøbenhavn Bernt Busk2) i det Øjemed blev be
ordret til at mønte. 8. Jan. 15-28 fik han Toldfrihed i Sæ
land og Skaane for sit eget Gods, men dog ikke for „hans
Madskabs11, det er, ikke for det der tilhørte hans Handels-
kompagnoner. Den ansete Stilling, som han havde i Byens Raad,
og den Varme, hvormed han omfattede Stadens Anliggender,
ses af Povl Helgesens Skrift om de rette Fattiges Underhold,
') Udgiverne af Fred. I. Registranter S. 175 henfører vel dette
Brev til 1528, med hvilket det er dateret, men da det er ind
ført mellem Breve fra 1525 og Niels Stemp 17. Avg. 1528 ikke
længer var Borgmester, som han kaldes i Brevet, er Aarstallet
1528 kun en Skrivfejl.
-)
1532 hed Myntmesteren her Jørgen
Drews (Ny kirkehist. Samlinger
IV.
39).