101 / 376
Niels Stemp.
95
Landet, desligeste fra Borgmester og Raad udi Roskilde, be
gærende ganske haardeligen jeg paa Kgl. Majestæts Vegne
vilde unde og tilstede, at lian maatte blive der udi Byen
eller og her udi Landet et Steds, saa længe til Kongl.
Majestæt selv personligen kom hid til Landet, da fik han
derpaa intet andet Svar af Mester Johan Fris og mig, end
at han maatte og skulde rømme Roskilde By og her ud a f
Landet inden den Tid, vi af Kgl. Majestæt udi Befaling
havde og vi hannem have foresat
.“
Dette vilde han til
kendegive Magistraten, forat, hvis nogen vilde give den en
anden Beretning derom, den da kunde vide Sandheden.
Mogens Gøye vidste altsaa, at naar han havde handlet saa
ledes, vilde Borgerskabet indse, at det ikke kunde være
anderledes, og vilde ikke fremkalde Uroligheder.
28. Juli 1530 udfetædtes imidlertid en Kavtion af 8
Borgere i Roskilde. Kongen havde for nogen Tid siden til
ladt at Niels Stemp maatte løslades af det Fængsel, han
var kommen i „for den Forsømmelse, han havde haft mod
Hans Naade“ , imod Kavtion. De 8 Borgere lovede derfor
for Kongen paa Kjøbenhavns Slot, at han aldrig vilde tage
Ophold i de nævnte 3 Købstæder, men at han, som det var
ham forundt, skulde bo i Roskilde „her hos os at skikke
sig ærlig, redelig og tilbørlig, som en Dannemand og vor
Medborger bør at gøre udi alle Maader“ . De lovede, at han
eller nogen af hans aldrig skulde arge eller arge lade for
nogen Sag eller Maade imod Kongen, Rigens Raad, Adelen
eller Indbyggerne i Danmark og Norge og besynderlig Borg
mestre, Raad og menige Almue i Kjøbenhavn og ej gøre
dem nogen Forfaring eller Fortræd enten med Ord eller
Gerninger, Handel, eller skriftlig, hemmelig eller aabenbarlig
udi nogen Maade. Gjorde han det, skulde de være pligtige
til at føre ham ind pa,a Kjøbenhavns Slot, og da skulde alle
hans Sager være aabne, det er, han kunde igen tiltales for
alt, hvad han nu havde været tiltalt for, og der skulde gaa
Dom over ham derfor.