107 / 376
Den lutherske Prædikens Begyndelse 1526.
101
ogsaa kan have haft Hentydning til anden Prædiken. Kong
Fredrik og hans Hof var den ny Lære hengivne og gav
under deres Ophold i Kjøbenhavn i Sonaren 1526 Katholikerne
Forargelse ved offentlig Tilsidesættelse af Kirkens Fastelove,
medens Hovmesteren Mogens Gøye nød Nadveren under begge
Skikkelser uden forudgaaende Skriftemaal. Povl Helgesen
var 29. Avg. paa Slottet og maatte efter Kongens Ønske
offentlig fremsætte sin Mening om Luther. Han kritiserede
her for fjendtlige Omgivelser dennes Lære, medens han dog
indrømmede, at der var Fejl paa begge Sider, men da han
havde faaet Lejde, skede der ham ingen Overlast paa Slottet;
ved Porten vidste man derimod, hvilket Parti han tilhørte,
og han blev udsat for en haanlig Behandling. Mogens Gøyes
Nar foi’fulgte ham med dragen Sabel, Soldaterne raabte, at
han var bestukken til at bespotte Kristus og Guds Ord, han
udskældtes for en Ulv og Sjælemorder, en Munk og Hykler,
en Ulv og Bedrager1).
Det var formodenlig ved denne Tid, at evangelisk Præ
diken atter lod sig høre i Stadens Sognekirker og det paa
Modersmaalet.
K l a v s M o r t e n s e n T ø n d e b i n d e r fra
Malmø, der laa her og studerede ved Universitetet, besteg
oftere Prædikestolen i Frue Kirke, idet formodenlig en af
Kannikerne eller Vikarerne havde overladt ham sine Forret
ninger at besørge. Han var en Mand med god og klangfuld
Røst, der snart samlede Tilhørere, og det varede en Stund
inden Gejstligheden kom efter, at det var den selv han an
greb og Luthers Læresætninger han meddelte, men Biskop
Lage Urne gjorde Ende herpaa og forbød ham at prædike i
Roskilde Stift; han begav sig da til Malmø vistnok i For
aaret 1527 2).
J) Engelstoft Paulus Eliæ i Nyt hist. Tidskr. II. 130— 31.
2) Rørdam Kirker og Klostre S 66.
Kirkehist. Saml. I. 340.
Ny kirkehist. Samlinger II. 143—44.