106 Evang. Gudstj. indf. i S. Peders og S. Klemens Kirker 1530.
Trængsler og Forjagelse, netop for Kjøbenhavns Vedkommende
har et Hul. Nonnerne i Klare Kloster blev rigtignok i
deres Kloster endnu flere Aar, men da deres Indtægtskilder
var stoppede, maa de have ført en kummerlig Tilværelse. I
Avgust 1530 omdannedes Helligaands Hospital, S. Jørgens og
S. Anne Hospitaler til en verdslig Stiftelse, der fik Navnet
Almindeligt Hospital1).
Idet saaledes a lt K l o s t e r væs e n v a r o p h æv e t , var
man kommen et mægtigt Skridt fremad, men endnu væsenligere
var, at det ses, at i Begyndelsen af Aaret havde Staden 4
e v a n g e l i s k e P r æd i k a n t e r , formodenlig i de 3 Sognekirker,
S. Peder, S. Nikolaj, S. Klemens Kirke; Frue Kirke var
endnu Tvistens Æble.
Kristiern II’s Ledsager i Udlændigheden Hans Mikkelsen
skrev 20. Maj til Kristiern II. fra Antverpen, hvor han
havde truffet en kjøbenhavnsk Borger og flere fremmede
Købmænd, at disse havde meddelt ham, at Stemningen i
Danmark var stærk til Fordel for Kongen, og at dersom
man kunde være viss paa, at han kom tilbage, „da skal
Eders Naade forfare udi Sandhed, at den Hob, som skal
være Eders Naade imod, skal være ganske ringe.“ En saa
dan Udtalelse af en enkelt Mand har næppe stort at sige,
mere derimod de positive Efterretninger, lians Mikkelsen fik;
han skrev blandt andet: „Item de kjøbenliavnske have nu
endrægteligen over al Staden annammet Evangelium, og have
4 Prædikanter, og maa ingen prædike udi Staden uden
disse, som dertil kejste ere2), og derfore ere nu alle Munke
udaf Graabrødre Kloster sammesteds udgangne, og 8 af samme
Munko, som kunne Embede, Murmestre, Tømmermænd, Glar-
mestre, Skrædere og Skomagere, have giftet dem og besidde
Staden; Raadet og Almuen kommer dem til Hjælp og Bi
stand med Ilusraad (Husgeraad) og andet, som dennem
') Se Kbh. i Midd. S. 168, 170, 181.
K. D. IV. 435, 441—43.
2) Her har han dog glemt at omtale Gudstjenesten i Frue Kirke.