115 / 376
Herredagen 1530.
109
hvilken altsaa maa være overladt Prædikanterne af Magi
straten.
Katholikkerne var paa deres Side ej heller ledige og
havde medbragt deres dueligste Stridsmænd, foruden den
tydske Doktor Stagefyhr. De beraabte sig paa Kongens
Ilaandfæstning, i hvilken han havde lovet at afværge det
lutherske Kætteri, de klagede over de mange Overgreb, som
Lutheranerne havde begaaet imod Kirkens Lære og Ind
retninger, og søgte om et Forbud mod deres Modstanderes
Prædiken, hvis Tilstedelse ogsaa var paafaldende nok, idet
disse var den indstævnede Part, hvilken man under andre
Forhold næppe kunde have tilstaaet en saadan Appel til den
offentlige Mening. Virkelig fremkom et Forbud herimod,
men det blev kun overholdt i 2 Dage, „paa den tredje Dag
opstod den Herre Kristus herlig og vældig nok med sin Sag
igen“ , siger Sadolin i sin Beretning om denne Herredag, og
det saaledes, at medens man før kun prædikede 2 Gange
daglig, saa blev der nu prædiket 4 Gange hver Søgnedag og
12 Gange lrver Søndag omkring i Byen. Det er ikke oplyst,
hvorledes Kongen saa hurtig har kunnet kalde sit Forbud
tilbage og endog give Prædikanterne en langt større Lejlig
hed end tilforn til at skaffe deres Meninger Tilhængere, men
det er formodenlig alene hans egne Sympathier og Hans
Tavsens ivrige Paavirkning, der har sat ham ud over Hen
synet til Prælaterne. Formodenlig er det foruden Hellig-
aands Kirke de 3 Sognekirker S. Peders, S. Klemens og S.
Nikolaj, i hvilke Prædikanterne nu daglig samlede deres
Meningsfæller, medens der for Kongen paa Slottet, hvor
Herredagen samledes, førtes lange Forhandlinger, om det
danske eller latinske Sprog skulde bruges ved Processen, for
Herredagen; de evangeliske stod her fast paa kun at for
handle paa Modersmaalet, idet de vidste hvilken Støtte de
havde hos den menige Mand. Lige saa lidt kunde man
enes om de rette Dommere, ti Prædikanterne appellerede til