110 / 376
lod ikke nogen af Lutheranernes Byer overgaa dem i nogen
Skændsel og Ugudelighed1).
Første Gang lød nu dansk Salmesang i Kjøbenhavn, og
det var en stor Forargelse for de katholske, at Kvinder
„kvæde og klynke med de Noder og Lader, som mere have
Facon efter Spi’ingeviser end hellige Salmer og Lovsange“ ,
som Povl Helgesen udtrykker sig.
Men iøvrigt foretog
Tavsen sig saa faa Forandringer med Gudstjenen, som det
lod sig forene med hans Lære, saaledes havde han endnu i
December 1530 bevaret de vante Ceremonier med Messen,
Messeklæder, Lysenes Tænding og Sakramenternes Opløftelse.
Men ligeoverfor Katholikkernes forbitrede Skældsord kunde
den hæftige Mand ikke tie, og mere og mere voldsomt blev
hans Sprog. Den religiøse Fanatisme er let at vække, men
vanskelig at dæmpe, hvorfor selv han tilsidst ikke mere
kunde magte Forholdene.
En Dag midt i Juni 1529 foregik en Henrettelse paa
Gammeltorv, nemlig af Adelsmanden N i e l s B r a h e , der for
nylig er bleven bekendt for den større Almenhed ved Evalds
Roman af samme Navn, og som havde sluttet sig til Kri
stiern II. og Søren Norby2).
1530
var et bevæget Aar for Kjøbenhavn. Ved Aaret
Begyndelse stod Partierne stærkt imod hinanden, og det kom
til blodige Optrin, (\m hvilke vi forresten ikke véd nærmere
Besked. Kongen gav Borgerne som Nyaarshilsen den 10.
Januar en alvorlig Formaning : „Vider at Os er til videndes
vorden, hvorledes der er megen Tvedragt og Uførme iblandt
eder, at skulle være partiske der i Staden, deraf befrygtende
er at maatte komme Oprør og anden Ulyst og, det Gud for
byde, at noget paa kom3), kunde saadan eders Tvedragt
komme Os og menige Riget til Skade og Fortræd, det Vi
ikke gærne vilde saa ske skulde, ti bede Vi eder og alvor-
1 0 4
Niels Brahes Henrettelse
1529
.
Urolig Stemning
1530
.
5) Rørdam Kirker og Klostre 249.
2) Allen V. 72.
3) Kongen
mener Krig og Angreb fra Kristiern II.