111 / 376
Klostrene ophæves 1530.
105
ligen byde, at I straks aflægge og underslaa saadan Tvedragt,
Uenighed og M y t t e r i , s om nu er f o r e t a g e t i b l a n d t
e d e r , og fordrages og forenes vel, som gode, hørsomme,
tro Borgere og Undersaatter bør at gøre1).
Forat berolige Stemningen sendte Kongen Hovmesteren
Hr. Mogens Gøye, flere Rigsraader og sin Sekretær, den senere
Kansler Johan Friis, til Kjøbenhavn forat høre Borgernes
Klagemaal. Man tog velvillig imod dem og en „Skikkelse
og Ordinans“ , som Magistraten havde udarbejdet , lod man
Kongen faa til Stadfæstelse gennem Johan Friis. Kongen
lovede i en Skrivelse af 8. Maj sit gode og behagelige Svar,
naar han 2. Juli kom til Byen, og takkede for den Velvilje,
der var vist mod hans Udsendinge. Desuden formanede han
atter „at I holde god Endrægt udi eders By, saa at der
over kommer ingen Klagemaal fore Os“ . Til yderligere Stad
fæstelse af den gode Forstaaelse tilgav han et Overgreb, der
var sket paa Bytinget, idet nogle Borgere med Magt havde
taget en anklaget fra Byfogdens Folk, „dog saa, at de holde
dem af sligt herefter, og hvor saa ydermere hænder, da agte
Vi det saa lettelig ikke over at give“ x).
Den ny „Skikkelse og Ordinans“ gjaldt formodenlig den
fuldstændige Afskaffelse af den katholske Gudstjeneste og
Organisationen af det evangeliske Kirkesamfund. Allerede
17. Feb. bortskænkede Kongen Karmeliternes Gaard til Knud
Gyldenstjerne, da den siges at være forladt af Klosterbrødrene,
dog skulde han affinde sig med de muligt tilbageblevne.
Graabrødrekloster var allerede 25. April blevet ophævet,
„Det dovne Munkelevued“ var saa ofte lagt for Had fra
Prædikestolene og i de evangeliske Skrifter, at Munkene til-
sidst ikke turde efter deres Ordensregel gaa omkring og ind
samle Gaver, ja ikke engang vise sig paa Gaderne. Det er
Skade, at det katholske Skrift, der beskriver Graabrødrenes
') K. D. II. 232— 35.