109 / 376
Hans Tavsen kaldes til Præst ved Nikolaj Kirke 1529.
JOB
at hans kære Fader havde forskrevet ham til Kjøbenhavn til
en bestemt Dag, men bad om at forhøre, om han og hans
Gemalinde skulde gøre deres Indtog til Hest eller til Vogns,
og undskylde, at de ikke kunde komme saa •tidlig, som
Kongen ønskede1). Under dette Ophold af de kgl. Personer
er det udeu Tvivl, at der er ført Underhandlinger om at faa
evangelisk Prædiken i Kjøbenhavn, og i Avgust 15292)
kaldte Kong Fredrik I. Han s T a v s e n fra Viborg til Sogne
præst ved Nikolaj Kirke. Denne Kaldelse er sket af kongelig
Magtfuldkommenhed uden nogen Støtte i den lovlige Kaldelses-
maade; da Tavsen havde Kongen paa sin bide, var hans
Stilling imidlertid sikker nok, men efter dennes Død var det
en af Biskop Joakim Rønnovs Anklagepunkter, at Tavsen,
uden at være kaldet eller indviet af Biskojipen, havde be
mægtiget sig S. Nikolaj Kirke, som han vanhelligede med
kætterske Taler, medens Almuen skarevis flokkedes om ham,
og at han, da han blev krævet til Regnskab derfor i en For
samling af Gejstlige, ikke alene ikke havde kunnet give
noget ordentligt Svar, men endogsaa havde ladet sin skamløse
Mund strømme over med Forsmædelser. Hans Modstander
Povl Helgesen kalder ham i den Skibbyske Krønike Luther
anernes Fanebærer og siger, at da han var kommen til
Kjøbenhavn, voksede Ondskaben saaledes, at denne Stad, der
før standhaftig havde elsket og holdt fast ved Fromhed og
Gudsfrygt,, nu blev al Ugudeliglieds og Skændsels mest for
bryderske ' Ilule, ti den forførte raa og uvidende Almue
rasede med en saadan Afsindighed og Forbitrelse mod Kir
kernes Helligdomme, at de ikke alene omstyrtede Helgenernes
Billeder, men med gruelige Forsmædelser vanærede det høj
hellige Messeoffer og tilsidst gik saa vidt i deres Ugudelighed,
som de havde hørt, at de mensvorne Malmøboer og de af
sindige Viborgere var gaaede, og de forbryderske Borgere
') Daaske Kongers Historie Fase H b.
2) Rørdam Kirker og
Klostre 248. Jfr. Ann. f. nord. Oldk, 1847 S. 107.