Stadens Befæstning 1526.
99
faaet Underretning om dennes ulykkelige Skæbne en Tid lang
drev Kaprerier paa Norge1). Det er ovenfor omtalt, hvor
ledes Klavs Kniphof 7. Oktober var bleven overvunden af
Hamborgerne og siden henrettet tilligemed mange af sine
Stalbrødre. Efterretningen herom fremkaldte vistnok ikke
liden Sorg i Kjøbenhavn, hvor han havde Venner og hvor
mange af hans Folk vistnok ogsaa havde deres Hjemstavn.
Selv havde de kjøbenhavnske Borgere i disse Aar lidt
ikke liden Skade af Lybækkerne, der vistnok var Kongens
Forbundne, men ved en tvetydig Færd oftere stod paa en
spændt Fod med Danmark. Der klagedes saaledes over, at
de tydske Udliggere havde taget 3 Skibe og plyndret 2, der
sejlede paa Reval, og 3 andre samt arresteret et i Marstrand;
desuden var Skibsafgiften i Danzig og Lybæk bleven for
højet 2).
1526 fik Staden kgl. Befaling til at opbygge en V o l d
omkring Byen indenfor Muren og i det hele forbedre Befæst
ningen. og det paalagdes Bønderne i de tilstødende Herreder
30. Nov. hver at komme dertil og gøre en Dags Arbejde
med Heste og Vogne at age Jord og T ørv3). Paa Rigs
dagen forrige Aar var det blevet bestemt at alle Købstæders
Befæstninger skulde nedrives og kun Kjøbenhavn og Malmø
beholde deres, idet der da tillige, som ovenfor meddelt, • i
Forvejen var sørget for, at Kongen igen selv ved Slottets
Fastgørelse kunde behei’ske Staden. Det viste sig dog senere,
at Slottet ikke formaade at løse denne Opgave.
Endnu stemte Tilstanden i Kjøbenhavn overens med den
Skildring, som den bekendte Rektor i Aarhus Morten Børup
nogle Aar tidligere havde givet af Staden i de bekendte
Vers:
3) Allen V. 129—31.
2) Hvitfeld Fred. I. 112— 13.
3) Hvitfeld
Fred. I. 134—35. Ny D. Mag. I. 32, jfr. Kjøbenhavn i Middel
aldren S. 50.
7
*