106 / 376
100
Katholicismens Slutning.
Clei’icali et regali
turba gaude Hafnia,
non est talis nec æqualis
civitas in Dama,
Artium officina
omnium pulcherrima
merees exerces.
colligis et possides
per terrarum spatia.
Glæd dig Kjøbenhavn ved den Skare gejstlige Personer og
Kongens Mænd, der er samlede i dig; der er ikke nogen Stad i
Danmark, der kan lignes ved dig. Du er det skønneste Yærksted
for alle Haandværk, du har en blomstrende Handel, og du samler
Handelsvarer rundt om paa, Jordens Kreds.
I de følgende skæbnesvangre Aar svandt denne Herlig
hed, og Indbyggerne maatte udstaa Trængsler saa haarde,
at de mange Prøvelser, som Staden siden har gennemgaaet,
ikke udholder nogen Sammenligning. Men om det end ofte
saa mørkt ud, og Lidenskaberne bruste som Bølger paa et
oprørt Hav, saa bestod Sjælene dog i den indre Kamp, og i
Mørket var der et straalende Lys, som gav Mod til at ud
holde de haarde Lidelser, Følelsen af at Kampen gjaldt
Troens Frihed og den højeste Sandhed.
1526
kan regnes for det Aar, da den lutherske Lær
først begyndte at faa nogen Fremgang i Kjøbenhavn. Som
det ovenfor (S. 82) er omtalt, havde Luthers Tilhængere
1524 særdeles liden Betydning, og Martin Reinliards mis
lykkede Forsøg 1520 fremlokkede formodenlig endnu* kun
Smil.
Imidlertid har Katholikkerne dog lagt særlig Vægt
paa hans Fremtræden, ti den første Grund, som Biskopperne
1523 anførte til deres Frafald fra Kristiern II. var den, at
lian havde tilstedet aabenbare Kættere at prædike i Kjøben
havn, som havde lært den menige Almue imod den kriste
lige Tro og den hellige romerske K irke1), hvilket maaske dog
') Geh. Ark. Aarsberetninger II. 67.