Jakob Pottemager. Herredagen 1525.
97
Fjender, da skulle de gøre som andre Borgere der udi
Byen“ *).
Endnu maa vi nævne J a k o b P o t t e m a g e r , der ogsaa
maa have været kompromitteret ved sine politiske Forhold.
Han fik 29. Nov. 1526 kgl. Beskærmelsesbrev for sig, sin
Hustru Kirstine Mikkelsdatter, deres Børn, Hjon og Tjenere
og alt sit Gods, i hvad det helst var eller være kunde,
hvilket Kongen tog i sin Hegn, Værn, Fred og Beskærmelse,
og samtidig lejede han en Gaard paa Kødmangergade, sønden
op til Ambrosius Bogbinders Gaard2). Han deltog siden med
denne sin Nabo i Billedstormen i Frue Kirke.
Hele denne Béhandlingsmaade kunde næppe andet end
vende den menige Almues Sind imod den milde Konge, der
tilgav sine Fjender, og naar man sammenlignede ham med
hans Forgænger, der vel havde liaft store Planer for med
Kjøbenhavn, men hvis Vej altid besudledes med Blod, kunde
man næppe ønske ham tilbage. Han havde vel endnu mange
Tilhængere blandt de større Borgere, der havde bedre Kend
skab til hans Planer til Kjøbenhavns Fremhjælp, som ikke
kunde glemme deres gamle Hengivenhed og som havde
haabet paa Borgerstandens Fremvækst til en med Adelen
lige berettiget Stand. Da nu ny Rørelser opvaktes i Folkets
Hjerter, var det for Evangeliets Lys, og den Konge, der af
al Magt fremmede den ny Læres Fremgang, kunde ikke
længer betragtes med fjendtlige Øjne.
Fra sidst i Juli til sidst i Avgust 1525 holdtes en
H e r r e d a g i Kjøbenhavn3), hvor det som ovenfor omtalt bl. a.
bestemtes, at Kjøbenhavns Slot skulde befæstes.
Kongen
søgte nemlig at fremkalde Udtalelse om, hvorledes man i
Fremtiden bedst kunde blive Kjøbenhavn og Malmø mægtig,
og Rigens Raad vidste intet bedre Middel end at Slottet
x) K. D. II. 237.
1563 fik Balthazar G. Stadfæstelse herpaa,
K. D. II 317.
8) K. D. IV. 410— 13.
3) Allen V. 215 flg.
7