114 / 376
•
Biskoppen har saaledes for en kort Tid ført sin Krig igennem
og tvupgen Lutheranerne til at opgive Frue Kirke.
Det er sandsynligt, at Amb r o s i u s B o g b i n d e r har staaet
bag ved denne Bevægelse; hans voldsomme Udtalelser i denne
Tid viser ham som den mest hensynsløse og ubesindige Fører.
Han sagde i det Magistratsmøde, der var fremkaldt til Be
handling af denne Sag, „at han vidste 300 Borgere paa sin
Haand, der var besvorne med ham“ , og at hvis Kongen ikke
vilde hjælpe dem imod Bispen, fik de vel en anden Herre,
ja han udtalte endog, at han befrygtede, at „den Prædikanter
skulde mere prædike Kong Kristiern til Gode end vor naadige
Herre“ 1). Disse Ord kom siden Ambrosius dyrt til at staa,
og i roligere Tider blev han afskediget fra sin Stilling.
Raadmændene Kort Bermau og Rasmus Bager erklærede, at
hvis Prædikanten ikke maatte forkynde Guds Ord, vilde de
drage bort fra Byen.
Det er tydeligt, at her er Tale om en bestemt Prædi
kant, hverken om Hans Tavsen eller dem, der prædikede i
de 2 andre Sognekirker, men om ham, hvem det var for
ment at forkynde Ordet i Frue Kirke. Ambrosius Bogbinder
mente med sine Ord, at hvis Frue Kirke ikke blev aabnet
for Evangelisterne, vilde Almuen vende sig til Kristiern IPs
Parti som det der kunde hjælpe, hvis Kongen intet formaade.
2.
Juli samledes H e r r e d a g e n i Kjøbenhavn og paa samm
Tid de 21 mest fremtrædende evangeliske Prædikanter om
kring fra Riget, der opstillede deres Læresætninger i 43 Ar
tikler, hvilke derpaa blev overleverede Kongen af H. Tavsen;
samtidig udfoldedes der fra Prædikestolen en Agitation, der
oprørte Stemningen imod Katholikkerne til det yderste; disse
Paragrafer delte Prædikanterne imellem sig og prædikede nu
med en Iver, som maa forbavse, over disses Indhold. Først
prædikedes 2 Gange daglig i Ilelligaands Hospitals Kirke,
] 0 8
Striden om Frue Kirke 1530.
*) K. D. IV. 460—61. 2) Smstds. Tillæg 197— 98. Disse Udtalelser
maa være faldne sidst i April eller Maj, se i det følgende.