118 / 376
1 1 2 Forbitrelse over den katholske Gudstjeneste i Frue Kirke.
Stemning, at han gav Anledning til en Overenskomst mellem
Bispen og Borgerne *), ifølge hvilken den evangeliske Prædi
kant skulde prædike Guds Ord i Kirken og om Søndagen
holde dansk Messe, medens den latinske Messe skulde være
Kannikerne forbeholdt. De katholske Kanniker og Præster
skulde ikke lide noget Tab i deres Indtægter eller overfaldes
og forurettes af Borgerne, men maatte paa den anden Side
ikke fremkalde Mytteri blandt Almuen mod de evangeliske.
Denne Kontrakt, der kun skyldtes Kongens Mægling, tilfreds
stillede ikke i Længden. Prædikanterne vedblev at tale imod
de latinske Messer, Sjælemesser og Vigilier, kaldte dem en
aabenbar Gudsbespottelse og Foragt for Kristi hellige Blod
og Død og udæskede Modstanderne til offentlig at forsvare
deres Messer.
Løsenet blev tilsidst: Katholikkerne maa
overlade os hele Frue Kirke, vi vil ikke længer taale den
katholske Messe eller Helgenbillederne paa Kirkens Altre.
Et offentlig Ordskifte under Overværelse af en Folke
forsamling, hvor den store Hob er fanatiske Tilhængere af
det ene Parti, var ligesaa frugtesløst dengang som i vore
Dage, og der var næppe nogen Katholik, der i Aaret 1530
vovede at deltage i en saadan. Magistraten fik den ene
Paainindelse efter den anden om at afskaffe den katholske
Gudstjeneste, og det var nærved at komme til en Revolution
i Staden. Borgerne samledes paa Rodemaalsstevne i hver af
Byens Roder (Kvarterer), hvor enhver aflagde den Ed at
ville leve og dø efter Guds hellige Ord, saaledes som Prædi
kanterne lærte, og at de „inden Liv og IIals“ vilde være
det gamle Hykleri og papistiske Regimente imod. De, der
ikke vilde dette, skulde forvises Byen. 4 Boi'gere blev der
efter udvalgte af hvert Rodemaal, og disse 32 Mænd skulde
dernæst gaa til Magistraten og tage en lignende Ed af hver
enkelt og i Tilfælde af Vægring opsige Borgernes Lydigheds-
pligt. Naar dette var bragt i Rigtighed, skulde Biskoppen
*) Knudsen: J. Rønnov S. 164.