122 / 376
med at faa sit Svar ud, med et nyt Tillæg imod Povl
Helgesens sidste Angreb, men deraf lod han kun anden Del
som den vigtigste udkomme først, første Del skulde vente,
til Prenteren havde bedre T id 1). I dette Skrift udvikler H.
Tavsen med stor Klarhed og Fasthed den evangeliske Lære,
men bruger en Tiltale, der iøvrigt ikkun er i samme Tone
som hans Modstanders, saasom dit papistiske Kreatur, en Fabels
Karl, Lektor Drømmere og deslige2). Den første D el, som
Tavsen ikke vilde udgive efter Opløbet 3. Juledag, har dog
maaske været den voldsomste, og han har ikke fundet det
klogt at fi’emkomme med den nu. Dog har heri næppe
været Opfordring til at tage sig selv til rette, lige saa lidt
som der findes noget Spor heraf i den bevarede Del.
Borgmester Peder Kempe billigede Opløbet eller stillede
sig sikkert her paa Ambrosius’s Side, dog tog en stor Del
af den øvrige Magistrat sig ikke Sagen saa let, den truede
og lod endog enkelte arrestere3), men Deltagelsen i Opløbet
bragte dog næppe umiddelbart farlige Følger; selv Ambrosius
blev i sit Embede for det første; Kort Berman var rigtignok
ikke Raadmand 20. Marts 15314), hvilket dog kan hidrøre
fra andre Aarsager, hvis det overhovedet er ham, der menes
ved „Konrad Køkkenfedt14. Derimod opnaade intet af Par
tierne sit Ønske: F r u e K i r k e b l e v l u k k e t f o r al Gu d s
t j e n e s t e paa Kongeris Befaling. Men ved den Reaktion,
somrpaafulgte, lykkedes det Biskoppen at opnaa Tilladelse af
H ø
Al Gudstjeneste ophæves i Frue Kirke.
*) H. Rørdam Hans Tavsens Smaaskrifter XYII—VIII., 96.
2) Engelstoft i Nyt hist. Tidsk. II.
465.
3) Rørdams Monumenta
I. 79. Povl Helgesens Udsagn, at Tavsen ved at se Magi
stratens Stemning sadlede om og udtalte, at Deltagerne var
værdige til Stejle og Hjul, er maaske rigtige, men næppe i
saa Fald deres Modsætning, at han først skulde have rost
Opløbet. I Morten Pedersens Kalenderoptegnelser (Ny kirke
historiske Saml.
in . 505)
fortælles at nogle af Almuen, der
havde revet Helgenbillederne ned og talt altfor bespotteligt
mod Gud og hans Helgene, blev straffede.
*) K. D. I. 379.