123 / 376
Frue Kirke aabnes for Katholikkerne i Nov. 1531.
117
de i Kjøbenhavn forsamlede Rigsraader til igen at tage
Kirken i Besiddelse, og Onsdagen den 15. Nov. 1531 ind
viedes den af Katholikkerne med stor Højtidelighed i Nær
værelse af Rigsraaderno Mads Eriksen Bølle, Hans og Anders
Bilde, Johan Urne, Johan Oxe, Oluf Nielsen Rosenkrands og
Vincens Lunge, efterat det af Lutheranerne midt i Kirken
oprejste Alter Dagen i Forvejen var nedtaget. Intet for
bitrede Lutheranerne mere, siger Povl Helgesen, og Kongen
selv kunde ikke udrette noget i denne Sag1). Først næsten
3 Aar efter gjorde Grev Kristoffers Nærmelse det for stedse
af med den katholske Gudstjeneste i Frue Kirke.
Det bliver her af Interesse at se, hvilken Indflydelse
Fredrik I’s Bevilling af 28. Nov. 1526 for Borgerskabet til
selv at vælge Borgmestre havde paa Byens Styrelse, og om
det just blev de Personer, der kom ind i Raadet, der kunde
tænkes mest ønskelige. Da der tidligere var 2 Borgmestre,
skulde der altsaa vælges 2 ny til, og da der i Fremtiden
skulde være 12 Raadmænd, maatte disses Tal ogsaa udfyldes
med 2. Raadmændene skulde som tidligere vælges af Raadet
selv, ti det er alene om Borgmestervalget, der er Tale i den
kgl. Forordning, men naar der kom et yderliggaaende Ele
ment ind gennem Borgmestrene, og disse sandsynligvis ogsaa
havde Indflydelse paa Raadmandsvalget, ligesom deres Ind
flydelse paa Byens Styrelse har langt overgaaet Raadmændenes,
saa vilde Raadmændenes modererende Stemme næppe have
stor Vægt.
De 2 Borgmestre var 1526 J e n s B r o l æ g g e r , en Søn
af Per Brolægger, efter hvem Brolæggex’stræde havde Navn,
og som havde været Borgmester siden 1519, og den dygtige
og ansete N i e l s S t e mp , der er omtalt foran.
De første Borgmestervalg efter den ny Maade, der for
modenlig foregik middelbart, enten ved Lavsoldermændene
*) Knudsen: Joakim Rønnov 68— 69.