114
Billedstormen i Frue Kirke 27. Dec. 1530.
alle Hensyn. Da Kongen ikke kunde hjælpe til at forandre
Forholdene, besluttedø Fanatikerne at tage sig selv til rette.
De 2 første Juledage var Stemningen formodenlig bleven
endnu mere exalteret, og den katholske Messe paa den høj
hellige Fest fra Frue Kirkes Altre har fremkaldt en For
bitrelse, der gik over alle Grænser. Nu skulde det katholske
Væsen have en Ende, formaade Kongen intet, saa vilde man
vise, at man selv havde Mod. Ambrosius i Forening med
9 mere fremtrædende Borgere og en Mængde Almuesfolk gik
3. Juledag ind i F r u e K i r k e , nedrev nlleTavler og Billeder,
slog og spyttede dem i Ansigterne og huggede dem itu med
Økser, gik derpaa ind i Koret, kastede Stolene og Panel
værket ned og sønderrev Messebøgerne, „men hvad For
smædelse og Skældsord, de gave Kanniker, Vikarer og andre
fattige Præstemænd, er langt at sige af“ , siger en omtrent
samtidig Krønike1). Imidlertid var Byfogden kommen til
stede og frelste Højaltret fra samme Medfart som de andre
Altere. Hans Tavsen kom endelig ogsaa til og fik med Møje
gjort Ende paa dette Opløb. Povl Helgesen siger med
rette ved denne Lejlighed, at det heraf var klart, at det er
lettere at ophidse gale Mennesker end at berolige dem igen,
men man ser ogsaa heraf, at Tavsen ikke har billiget denne
Gærning, i alle Fald er man gaaet langt videre, end han
havde ønsket.
De, der var i Ledtog med Stadens Borgmester ved denne
Lejlighed, var en Konrad med Øgenavnet Køkkenfedt (Kort
Berman) og Anders Guldsmed, begge Raadmænd, Vilhelm
Ronge, Kræmmernes Oldermand. Hans Sort, Rasmus Bager,
der var Raadmand, Skipper Tøger, en af Kongens Skibs-
høvedsmænd, Herman Røling, der senere var en af de Borgere,
') Rørdams Monumenta I. 363— 64. Naar Povl Helgesen (smstds.
I. 78— 79) kalder Ambrosius primarius consul, mener ban ikke
at han var den øverste Borgmester, men dette Udtryk be
tegner vistnok kun proconsul.