E t Alter oprettes i Frue Kirke for luthersk Gudstjeneste.
U
1
heglede de dem under Navn af Ulve og Lejesvende til Lyst
for den afsindige Pøbel, men med uafladeligt Raseri udraabte
de dem for Tyve, Røvere, Forførere, Forrædere og Sjæle
mordere. Denne umaadelige Afsindigheds Rasen skulde Fyrsten
og Rigets Fornemste aldrig have ladet gaa ustraffet hen,
dersom der havde været i dem en Gnist af Undseelse, men
fulde som de var af Had, Havesyge og Skamløshed baade
taalte og gjorde de, hvad det skulde være.“
Uden noget Resultat skiltes denne mærkelige Herredag,
og Kongen rejste bort 2. Avgust, hvilket formodenlig var
dens sidste Dag1).
Det synes, at det er under selve Herredagen, at Kongen
gjorde Protestanterne endnu en Indrømmelse; han tillod den
ovenfor omtalte Hr. Mads paa visse Dage at prædike i F r u e
K i r k e , og et Alter oprettedes midt i Kirken, saaledes at
Højaltret og Sidealtrene samtidig benyttedes af de katholske
Præster2). Hermed var Stemningen dog beroliget en kort Tid.
Biskoppen kunde ikke afværge dette. Han havde vel
foreslaaet, at Graabrødre Kloster eller Helligaands Hospitals
Kirke, skulde være Sognekirke for de evangeliske i Frue
Sogn, hvor disse kunde holde „hvis Skik og Tjeneste dennem
syntes bedst at være“ , dog saaledes at Protestanterne præ
dikede sindig og ikke tiltalte eller udskædte nogen med
Navns Nævnelse, men kun i Almindelighed dadlede Synd og
Ondskab; i Frue Kirke skulde derimod den katholske Guds
tjeneste vedligeholdes som sædvanligt. Desuden skulde de
evangeliske Prædikanter ved de andre Kirker svare en til
strækkelig Pensjon til Underholdning for de Kanniker og
Vikarer, der var henviste til at leve deraf, hvorved de alt
saa blev disses Kapellaner3). Kongen kunde dog ikke gaa
ind derpaa, og han gav saa meget efter for den almindelige
’ ) Om denne Herredag se Engelstofts Afhandling i Thisologisk
Tidsskrift I. 2. 1— 114.
2) Hvitfeld Fred, I. 231. Rørdam
S. 71. Theol. Tidsk. I. 2. 42.
3) Hvitfeld Fred. 1. 227.