116 / 376
1 1 0
Ophidset Stemning imod Eatholikkerne 1530.
Menigheden som den, der bedst kunde skønne det rette,
hvilket skurrede fælt i de theologiske Øren.
Stemningen i Staden var nemlig yderlig ophidset, Prædi
kanterne skyde intet Middel til paa Prædikestolen at lægge
deres Modstandere for Had med personlige Udfald, Forkætrelser
og Bandlysninger, og de Katholske var udsatte for allehaande
ilde Medfart. En af de tilstedeværende tydske Doktorer, der
har forfattet en latinsk Gendrivelse af Protestanternes Lære
sætninger, beretter saaledes: „Endskønt vi formedelst den
øjensynlige Fare ikke viste os offentlig uden en mandstærk
væbnet Ledsagelse, naar vi var nødte til at gaa ud, saa af
holdt de sig ikke engang da fra Haan og Trusler, ej heller
lod de sig nøje med at gøre dette ved lys Dag, men ud
stødte endog om Natten, naar de gik forbi vort Herberg,
alle Slags Skældsord imod os. Saaledes nemlig udøve disse
evangeliske Mænd det Gudsord, som de bestandig fører i
Munden, som saa meget paalægger Velvilje, Kærlighed og
Venskab mod Udlændinge, Fremmede og Gæster. Vi der
imod underkastede os dette uden at lade os det falde tungt,
for Ki’isti Navn, og agtede det for en Lykke, naar de kun
brugte Munden imod os og lod Hænderne h v i l e O m
Stagefyhr udtaler Sadolin, at han „gik saa længe der og
trabede, at Børnene kvad Viser om ham“ *).
Povl Helgesen giver i den Skibyske Krønike følgende
Skildring af samme Stemning: „Ikke alene med den kirke-
røverske Fyrstes stiltiende Tilladelse, men ogsaa paa hans
Tilskyndelse og paa Opfordring af nogle afsindige blandt de
fornemme og Niddingsmænd blandt Borgerne raste paa denne
Herredag de lutherske Prædikanter mod Biskopperne og
Rigets Prælater med en saa uforskammet Tunge, at de ud-
Bpyde alle Slags Skældsord imod dem. Ikke blot gennem*) 4 af disse Smædeviser er udgivne paany 1864 af C. Bruun i
„Viser fra Reformationstiden“.