20 / 361
selv en grov Fornærmelse. Man havde i de nor?
diske Lande just begyndt at vænne sig til Tan?
ken om samfundsmæssigt at taale Jøderne, og
saa rejste der sig et ganske ubodfærdigt og
ukristnet Individ af Racen midt blandt de na?
tionale Afgudsbilleder og knuste dem med sin
Spot, sin Ironi. Tonen i København var Ynde,
Romantik og den sande Tro; der var udbredt
Sans for den Art Literaturforskning og literær
Kritik, som holdt sig indenfor den gode Smags
Grænser og præsenterede sig ærbødigt med et
Buk for Traditionen. Og denne var udpræget
national. Danmarks politiske Isolation, den
Stolthed, som Landets to europæiske Krige
havde fostret og saaret, medførte bl. a. en Til?
bøjelighed til ogsaa aandeligt at være sig selv
nok. Det var ortodokst i de indfødte Skribenters
Poesi, Filosofi og Videnskab at se alt hvad en
Dansker havde Brug for af den nyere Tid. Og
her kom saa denne jødiske Pralhals farende og
skreg op om at ingen kunde blive aandelig frelst
uden at kende Folk som Taine, John Stuart Mili
og Schopenhauer, disse »fremmede Djævle«,
som ingen retskafne og anstændige Danskere
ønskede at vide mere om end akkurat nok til
at opløfte deres Hænder og ryste paa Hoveder?
ne ad saadanne skrækkelige Navne.«
E f t e r d e n n e k r i s t e l i g s in d e d e o g k i r k e l i g in d s t il?
le d e Y n g lin g s S y n p a a A a n d s l i v e t i D a t i d e n s K ø s
b e n h a v n f ø lg e r s a a S k ild r i n g e n a f d e n 3 0 ? a a r ig e
G e o r g B r a n d e s :
! 5