GeorgBrandesEtPortræt

mede sig 12. Jeg gik ind i Dagligstuen til min

Moder, der som sædvanlig sad i sin Sofa under

sin Lampe, og drak et Glas Vin med hende.

Det var et fortryllende Øjeblik. V i vidste begi

ge, at vi aldrig mere paa min Fødselsdag vilde

bo i samme Hus, og at der rimeligvis vilde gaa

mange Aar, før vi atter var sammen paa den

Dag. V i følte i det Øjeblik saa fuldstændig med

hinanden, som to Mennesker kan paa denne

Jord. V i talte ikke et overflødigt Ord, og ikke

et Ord om hvad der bevægede os. Hun spurgte,

hvad jeg syslede med, og jeg sagde hende, hvad

jeg skrev paa. Saa sagde hun: Til Lykke! og

vi stødte Glassene sammen.«

T i l d is s e B ille d e r , h e n t e t f r a L æ s n in g , s lu t t e r s ig

f ø lg e n d e , d e r g e n n e m S e lv s y n o g O p le v e ls e s t a a r

u u d s le t t e lig p r e n t e t i m i n E r i n d r i n g :

D e t f ø r s t e e r f r a F ir s e r n e , d a B r a n d e s s t o d i s in

M a n d d o m s f u ld e K r a f t , o m k r i n g d e 4 2 A a r .

J e g

b o e d e i m in e D r e n g e a a r p a a H j ø r n e t a f S tu d ie s

s t r æ d e o g N ø r r e g a d e , o g s o m u n g d o m m e lig E n ?

tu s ia s t v a r je g b l a n d t d e n Æ r e s v a g t , d e r s t o d i

F l o k p a a U n i v e r s i t e t e t s T r a p p e i S lu d o g B læ s t,

a f v e n t e n d e Ø j e b l i k k e t , d a D ø r e n e a a b n e d e s .

J e g

h u s k e r d e n f ø r s t e A f t e n , s o m v a r d e t D a g e o g i k k e

s n a r t e t h a l v t A a r h u n d r e d e s id e n .

J e g s t o d g o d t