75 / 361
koncentreret Sjælsstyrke og Viljekraft, fordomsfri
og frisindet, med en kraftig udtrykt Selvfølelse, der
omsluttede Hjemmet med Husbond og Børn som
en Verden indenfor Verden. Georg Brandes teg?
ner hendes Billede gennem disse beherskede og
derfor dybt indtrængende Linjer:
»Efterhaanden gik det op for mig, at der ikke
var Nogen, hvem det var vanskeligere at handle
til Behag end Moder. Ingen var sparsommere
med Bifald end hun, og al Følsomhed var hende
en Gru. Hun traadte mig i Møde med den
overlegne Forstand, rettede og opdrog mig
gennem Satire. Tanterne kunde man imponere,
aldrig hende. Den dybe Sky, hun havde for at
røbe Følelser eller snakke om dem, den Kløgt,
der boede bag hendes Pande, det gennemført
kritiske, skarptskuende i hendes Anlæg, det
spotske Lune, der var saa fremtrædende hos
hende især i hendes Ungdom, gjorde, at jeg
overfor hende havde en Fornemmelse, der vir?
kede styrkende paa Karakteren, den, at hun
ikke blot havde en Moders Hjerte for mig, men
at et saare godt Hoveds to kloge og prøvende
ø jn e saa ned paa mig. Rationel, som hun helt
igennem var, mødte hun mine sværmeriske Til?
bøjeligheder, de religiøse som de filosofiske,
med urokkelig Fornuft, og fristedes jeg under?
tiden af ringere Menneskers Overvurdering af
mine Evner til selv at overvurdere dem, var det
hende, som med ubøjelig Fasthed gjorde Over?
bevisningen om mit Væsens Begrænsning gæl?
69