GeorgBrandesEtPortræt

man i stadig Angst for at miste det. Trods al

Uro, jeg havde følt for at miste dem, havde jeg

dem endnu i Behold, og skønt det ikke var

deres Fortjeneste, var jeg dem taknemmelig

derfor.

Næsten alle andre Forhold stiftedes jo fra

først af ved en Tilfældighed og fastholdtes i Reg#

len ved enBeslutning. Forholdet mellem Forældre

og Børn var nødvendigt, fordi det var det natur#

ligste Forhold og det dybeste. Vel sagde nogle,

at vore Forældre og Opdragere er vore natur#

lige Fjender. Men dette havde ikke været Til#

fældet her. Naar jeg saa tilbage over de mange

Aar, saa jeg i min Barndom Beskyttelsen, det

daglige Brød og den daglige Pleje, i min Ung#

dom Omsorgen, Hjælpen, Forstaaelsen, Over#

bærenheden, i min Manddomsalder det Bolværk

mod Oversvømmelsen af Sorger og Genvordig#

heder, som jeg havde haft i dette Menneske#

par.

Fra først af havde jeg været husvild uden dem,

de havde dengang været mig det rent ud Uund#

værlige. Saa blev de mig det ikke Svigtende,

det ubetinget Paalidelige. Tilsidst var de bievne

det Uerstattelige, derfor Uvurderlige, min Mo#

der især det stadige Tilhold og den bedste

Trøst.«

I dette Hjem fødtes da to Brødre, begge sær#

prægede og paa forunderlig Vis udprægede Typer