hænger af den særegne Individualitet og Intellekt
indenfor Typerne af den fælles Psyke. —
Til Belysning af Georg Brandes’ særprægede
Type og Personlighed vil det være formaalstj enligt
at jævnstille og modstille Broderens ligesaa sær?
prægede Type og Personlighed, for derigennem at
skabe den Baggrund, mod hvilken Billedet af
Georg Brandes sikrest og skarpest udhæves: i
Linjeføring, i Karakterens og Personlighedens Om?
rids og Omfang — Lys mod Skygge. Samlet staar
deres Virken og Stræben, deres Liv og Værk for
Bevidstheden — sammenkoblet ved Afstamning,
ved Navn, ved Gerning og Optræden — visende
Tidens Ansigt som et Janushoved i »Brandes*
ianismen«s Tegn. —
Det ene Ansigt,
Edvard Brandes’,
bortvendt,
indadvendt.
Georg Brandes har i sit Essay om Broderen
karakteriseret dennes særegne Fysiognomi gennem
disse Træk:
»Den Kres af noget ældre Personligheder, han
i
sin Opvækst nærmest og stadigst kom i Berøring
med, og der optog ham uden at tænke paa at
assimilere ham, bidrog ved Modsætningen mels
lem deres og hans Væsen, der efterhaanden blev
ham klar, til at udvikle hans Egenheder indtil
Ensidighed. — Med aabne, lidet bevidste og for*
holdsvis lettroende Naturer for Øje blev han
73