GeorgBrandesEtPortræt

efter Førstepladsen, vovede sig ikke ud i Ildlinjen,

hvor Førerne kæmper, men dækkede sig bag disse

— literært Broderen, politisk og journalistisk

Høf

rup. Ansvaret, som er den fødte Førers Kraft af

Blod og Mod, havde han ikke »Nerve« til at bære.

Men Magten og Æren kunde han dele og forvalte

som dén Souschef, der i Generalstabens Flovede

kvarter lægger Slagplanen, udsteder Communii

quéerne, fordeler Udmærkelserne og Forfremmeb

serne, forestaar Forvaltningen og fornyer Am*

munitionen. Godt dækket bag de ansvarlige Gene*

raler, godt pansret med en egen haard, kuldslaaet

Lidenskab fandt han da sit rette Felt,

Førerstilling

gen i det skjulte,

og vandt derigennem det Ry, der

ikke erhverves i aaben Kamp, men skabes af den

skjulte Magts mørkladne og hemmelighedsfulde

Glorie. Først som

Forargeren,

omstraalet af Kote?

riets Helteglans og af Martyriets Helgenglorie. Der*

næst som den

Bedsthadede,

kronet af Vennernes

Beundring og kranset af Fjendernes Afsky. Ende*

lig som den

Frygtede,

i hvis Haand Traadene løb

sammen, og under hvis uansvarlige Despoti den

literære og politiske Magt beroede.

Men da hans Magt var af selvisk Natur, uden

den ideale Stræben, der hæver Magten udover

og opover Despotiet, vendte den Uret, der føb

ger i Magtens Spor, sig lidt efter lidt mod ham

selv. Som Souschef ved Bladet

Politiken

havde