88 / 361
faldende, hvor sjældent man i hans Skrifter møder
en almindelig Idé«, som Georg Brandes siger i sit
Essay — men hidset frem af en hæmmet Naturs
lidenskabelige Magtdrift og Magtbegær. Sikrest
kunde man maaske karakterisere ham som Bag?
mændenes fødte Førstemand
— altsaa forsaavidt
»født« og forsaavidt Førstemand, men uden den
fødte Førers Førstefødselsret af Vilje og Evne. Bag
Føreren, bag Ansvaret, bag Skansen, bag en Maske
af opportun Indolens og Indifferens er hans Plads.
En Førstemand, ikke i Offensiven, men i Defen?
siven, der altid forstaar at trække sig tilbage i sig
selv i god Orden. Først bag Broderen, dernæst bag
Hørup, saa bag Bladet, bag Partiet, bag Minister?
chefen — man kunde med et Paradoks kalde ham
Forgrundsfiguren i Baggrunden. Dækstillingen var
en naturnødvendig Følge af hans Naturs Begræns?
ning. Hemmet af nervøs Depression, der afbie?
ger »den friske Lød af fast Beslutsomhed«, ufri af
Væsen og derfor reserveret, formummet af Ud?
tryk, med Blikkets kolde Glød skummelt forskende
bag Masken. Med grundfæstet Tro paa Midlernes
og Hensigtens Hellighed, men uden dybere Tro paa
Maalet, fordi ingen Stjerne lyste over hans Hoved
som ophøjet Idé, og ingen Glød brændte i hans
Sjæl som uudslukkelig Stræben. Uden uselvisk
Sans for Rettens Magt, hvis den ikke tillige indebar
Magtens Ret. Uden oprindelige Føreregenskaber
82