94 / 361
Forløb rykkede op paa Ministertaburetten, vandt
han Bureaukratiets Stab af Departementschefer,
Kontorchefer og Sekretærer. Ja, tilslut vandt han
Topfiguren i Kransekagen — selveste Hoffet af
Højeste og Allerhøjstsamme — det Hof, som maa?
ske engang i en fjern Fortid havde straalet for den
lille østerlandske Drengs Teaterfantasi i Glansen
af Eventyrets vidunderlige Lampe.
For første Gang i sit Liv følte han sig da Stil?
lingen som Førstemand fuld voksen, for første
Gang følte han sig i fuld Selvtillid paa sin Plads,
da han tronede som Herre og Hersker over Fi*
nanserne. Nu kunde han med fuld Hengivelse ud?
løse sit Sind, sin Sjæl og sin Aand i Samlivet med
de ædruelige, nøgterne og kølige
Tal,
en discipli?
neret, lydig og tavs Hær af Kolonner og Reserver.
Over denne Hær blev han den »fødte« Herre og
Hersker i Regning og Beregning, uangribelig, uund?
værlig og uovervindelig. Og Belønningen blev dén,
han forgæves havde bejlet til som Skuespiller, som
Dramatiker, som Videnskabsmand, Journalist og
menig Politiker:
Sukcessen.
Den »Bedsthadede«,
som Broderen engang havde kaldt ham, »Forarge?
ren«, som han selv yndede at kalde sig — »hvo,
der ikke forarger, kan ikke regnes med« — kunde
nu smykke sig med Popularitetens Krone. Herske?
ren og Herren over Finanserne havde vundet sit
»Hr. Folk«. —
8 8