GeorgBrandesEtPortræt

Wiederwillen und Ekel; denn wir ahnen, dass

solche Menschen mit allem ihrem Geiste, eine

werdende Cultur und die Erzeugung des Genius

— das heisst das Ziel aller Cultur — nicht for#

dern, sondern verhindern. Es ist der Zustand

einer Verhärtung, im Werthe gleich jener ge*

wohriheitsmässigen, kalten und auf sich selbst

stolzen Tugendhaftigkeit, welche auch a'm weite#

sten von der wahren Heiligkeit entfernt ist und

fern hält.«

Som Edvard Brandes af Natur var indespændt

og indadvendt, var Georg Brandes en udadvendt

Natur — aaben, selskabelig og socialt indstillet,

skyende Ensomhed og Isolation, søgende Udveks#

ling og Ekspansion. Medens Edvard Brandes’ Fø*

lelsesliv — som Broderen udtrykker det — »slog

ind«, var Georg Brandes’ Sind en Vulkan, der gen#

nem hele hans lange Liv »slog ud« i flammende

Luer. Som

Spectator

var Edvard Brandes’ Mærke,

var

Lucifer

Broderens. Som Edvard Brandes var en

Organisator og Konspirator, var Georg Brandes en

Agitator og Reformator. Det radikale jødiske Ele#

ment var fælles for dem begge, et aandsrevolutio#

nært Element af Autoritetsfrihed og Traditionsløs#

hed. Men den revolutionære Glød var som alt i

Edvard Brandes’ Sind indebrændt, næredes ikke

af Luften udefra, tabte, mens Aarene gik, sin Hede