102 / 361
nem et Vidnesbyrd at søge at besværge Bølgerne
i den Brænding, der bærer hans omstridte Navn.
Georg Brandes Natur var Nerve, der slog ud
i
hans Aands Sammenspil af Nervekraft og Nerve*
følsomhed. Nervekraften, der udsprang af Liden*
skab, var dybt beslægtet med den
Chutspe,
han i
Bogen om Lassalle karakteriserer som »Racemøer*
ket i hans Sind, paa engang Aandsnærværelse,
Frækhed, Dumdristighed, Uforskammethed og
Uforfærdethed.« Formen, hvorunder Georg Bran*
des’
Chutspe
fremtraadte, og Farven, hvormed den
virkede, var med et samlet Udtryk
Respektløshed.
Traditionsløs og autoritetsfri, som han var baade
ifølge Afstamning og Opdragelse, stod han fra
første Færd frigjort for nationale og religiøse Dog*
mer — hans Fødelands nationale Tradition var ham
fremmed, dets religiøse Autoritet baade fremmed
og til en vis Grad fjendtlig. Hans nærmeste Slægt,
der havde oplevet Jødeforfølgelserne, og som ikke
havde nedværdiget sig til af opportune Grunde at
svigte Stammens Solidaritet, kunde ikke føle sig
nationalt og religiøst solidarisk med det Folk, der
som de fleste andre i Europa betragtede Jøderne
som Fremmede og behandlede dem som Fjender.
Og han selv har i sin Opvækst, paavirket af Mo?
derens stolte og trodsige Kritik, lidenskabelig paa*
96