GeorgBrandesEtPortræt

og Dumdristighed og med dramatisk Sans for Farens

Fest af Inspiration og Sensation. Begge med et

Stænk af jødisk

Chutspe,

men Edvard Brandes

uden det kunstnerisk fortryllende og forsonende

Skær af

Chain,

som Broderen midt i sin mest ud*

æskende Form af

Chutspe

besad. De var forskel*

ligt udstyrede til Livskampen, Georg Brandes med

et Overskud, der skulde udløses, Edvard Brandes

med et Underskud, der skulde udlignes — Balancen

var lige langt fra dem begge. Som Hjelmemærke

havde den ene Førerens dristige Ørn, den anden

Lederens kloge Ugle.

Den udæskende Form, der var fælles for begge

Brødrene, udsprang af Nerve; af Nervekraft hos

Georg Brandes, af Nervefølsomhed hos Edvard

Brandes. Den »slog ind« hos Edvard Brandes, kry*

stalliserede sig som kold Glød af indebrændt Li*

denskabelighed — hans Karakteristik af Sarah

Bernhardt leder Tanken hen paa ham selv: »To

Øjne af Staal, klare, kolde, med en uhyggelig dæ*

monisk Ro — man mindes uvilkaarlig Hinduens

Navn paa Maanen,

Koldstraale.«

Den slog ud hos

Georg Brandes, eksploderede i hede og heftige

Eruptioner af Lidenskabens Ild og Blod. For*

skellen i Formen hidrørte fra, at Udæskeisen hos

Edvard Brandes udsprang af et hemmet Sind, der

følte sig forfordelt af Naturen — hos Georg Bran*

des af et hektisk Sind, der følte sig foretrukket af