GeorgBrandesEtPortræt

Naturen, gennemrislet af underjordiske Kilder fra

et rigt og levende

Gemyt.

Derved skabtes den sær*

egne og fremmedartede

Stemning

af mandlig Kraft

og kvindelig Ynde om hans Person, Fremtræden

og Form, som Broderen manglede. Et hemmelig*

hedsfuldt Clairobscur af Mørke og Lys, af Hjemligt

og Fremmed, af Klarhed og Lidenskabelighed — det

jødiske Tvelys, skabt af Sindets og Gemyttets

Modsætninger, af Sammenstødet mellem Nationa*

litet og Universalitet i Aand og Natur, af Dobbelt*

tilværelsen i Jødefolkets og den Enkeltes Eksistens

og af Dobbelttydigheden i den nødtvungne Indstil*

ling til Tilværelsen. Medens Georg Brandes’ Sind i

sin udæskende Form var et direkte Udtryk for den

jødiske

Chutspe,

var hans Gemyt i dets indtagende

Blanding af Naivetet og følsom Beregning et In*

stinkt, der ad indirekte Vej gav Formen musikalsk

Stemning og Tone — et Udtryk for den jødiske

Chain,

der uberørt og modtageligt som ethvert In*

stinkt, forudføler hvad der kan siges og hvorledes

det skal siges, og indhyller det sagte i Kunstens

hemmelighedsfulde Slør, der røber, hvad der maa

røbes, og skjuler, hvad der maa skjules. Det var

dette Element af særpræget kvindelig Art, bunden*

de mere iGemyttet end i Karakteren, beslægtet med

Forførelse og Koketteri, der samtidig skræmmer

og drager — det var dette hemmelighedsfulde Dun*

kellys, der underfarvede Klarheden i Georg Bran*