Naturen, gennemrislet af underjordiske Kilder fra
et rigt og levende
Gemyt.
Derved skabtes den sær*
egne og fremmedartede
Stemning
af mandlig Kraft
og kvindelig Ynde om hans Person, Fremtræden
og Form, som Broderen manglede. Et hemmelig*
hedsfuldt Clairobscur af Mørke og Lys, af Hjemligt
og Fremmed, af Klarhed og Lidenskabelighed — det
jødiske Tvelys, skabt af Sindets og Gemyttets
Modsætninger, af Sammenstødet mellem Nationa*
litet og Universalitet i Aand og Natur, af Dobbelt*
tilværelsen i Jødefolkets og den Enkeltes Eksistens
og af Dobbelttydigheden i den nødtvungne Indstil*
ling til Tilværelsen. Medens Georg Brandes’ Sind i
sin udæskende Form var et direkte Udtryk for den
jødiske
Chutspe,
var hans Gemyt i dets indtagende
Blanding af Naivetet og følsom Beregning et In*
stinkt, der ad indirekte Vej gav Formen musikalsk
Stemning og Tone — et Udtryk for den jødiske
Chain,
der uberørt og modtageligt som ethvert In*
stinkt, forudføler hvad der kan siges og hvorledes
det skal siges, og indhyller det sagte i Kunstens
hemmelighedsfulde Slør, der røber, hvad der maa
røbes, og skjuler, hvad der maa skjules. Det var
dette Element af særpræget kvindelig Art, bunden*
de mere iGemyttet end i Karakteren, beslægtet med
Forførelse og Koketteri, der samtidig skræmmer
og drager — det var dette hemmelighedsfulde Dun*
kellys, der underfarvede Klarheden i Georg Bran*
93