GeorgBrandesEtPortræt

mindre sandt, set i Forhold til det Samfund, han af

Afstamning tilhørte, og usandt set i Forhold til

ham selv som udvalgt og udpræget Individ og Per?

sonlighed. Ingen har turdet frakende en P. A. Hei?

berg Fædrelandsfølelse, fordi han angreb de natio?

nåle Guddomme, ingen har turdet frakende en Søs

ren Kierkegaard religiøs Følelse, fordi han angreb

Statskirkens teologiske Helligdomme af Tradition

og Autoritet. Ingen af disse Personligheder havde

andet Maal end

Idéen,

for hvilken de kæmpede,

begge handlede de ud fra den dybe

Etos

af person?

lig Overbevisning og menneskelig Samvittighed.

Og det skal siges — og kan ikke siges kraftigt nok,

særlig med Henblik paa de nationale og religiøse

Ekshibitionister, der før som siden brugte Beteg?

neiser som Usurpator og Konspirator i Forbindelse

med Georg Brandes’ Navn: Aldrig var hans Stræ?

ben dikteret af Egennytte, egen Fordel, egen Magt

— stræbte han efter Magten, var det for at an?

vende den i den Idés Tjeneste, hvis uegennyttigste

Tjener han var. Latterlig ligegyldige er de isolerede

Tilfælde af Uretfærdighed, Upaalidelighed eller

Utaknemmelighed, der forekom i hans som i andre

Menneskers Liv, og som hans Fjender og Mod?

standere slog op som Bandbuller paa Kirkedørene

og som Stikbreve paa Byportene — latterlige i For?

hold til den Styrke, den Stejlhed, den Standhaftig?

hed og Uforfærdethed i Tro, i Overbevisning, i