klusiv jødisk Idé’s Fremmedtjeneste fremgaar med
mere end tilstrækkelig Tydelighed af hans Stilling
til selve det jødiske Spørgsmaal: til »Racen«, til
det jødiske Samfund, socialt og religiøst, til den
nationale Zionisme og til de enkelte jødiske Per?
sonligheder herhjemme, som han i Kraft af sin
Virksomhed som Kritiker tog under Behandling.
Det er et typisk jødisk Træk, affødt af Om?
stændighederne og Forholdene, at en Jøde — be?
klageligvis — tager Afstand fra Jøde. Den udsatte
Stilling har medført en Sky for
udvortes
Sammen?
hold, en Frygt for Understregning af Fremmed?
artetheden — hvor stærkt det indre Sammenhold
er bliver en Sag for sig. Der findes ikke blot Jøder,
som af Fejghed og Interessehensyn har brudt med
deres Stamme og tilstræbt Beskyttelseslighed ved
i Daaben at søge Slægtsmærke og Slægtsnavn af?
farvet: Desertørernes, Marodørernes og Renegater?
nes aandelige Underklasse. Der findes ogsaa Jøder
— og det hverken de ringeste eller færreste — der
instinktmæssig tager Afstand, af Sky for gennem
offentlig demonstreret Solidaritet at faa deres Sær?
stilling dobbelt tydelig udhævet. Der er derved i
dette saa modsætningsrige Folk opstaaet en blandt
andre Folkeslag ukendt Modsætning, en Modsi?
gelse, der nærmer sig Paradokset:
Det antijødiske
Instinkt i den jødiske Natur.
Ikke blot den almin?
delige Klassemodsætning, som indenfor ethvert
i oo