Samfund skiller de Besiddende fra de Besiddelses?
løse — men mest af alt en speciel indre Moddrift
med Udslag i opportunistisk bestemt
Seperaiisme.
Enhver Jøde har under sin Opvækst følt denne
lufttomme Kuldezone mellem Jøde og Jøde — en?
hver Jøde, der har virket i det offentlige Liv, har
været udsat for Indefrysningen. Og det ikke blot i
sit Hjemland. Den uerfarne, der tror at en Jøde
støttes i Udlandet f. Eks. af den jødiske Presse,
vil blive sørgelig skuffet. Parolen er her som dér
en stiltiende Aftale, et hemmeligt men saare effek?
tivt Vagtraab:
en garde!
Af menneskelige Dokumenter, der afslører
denne interne Funktion i jødisk Organisme, kan
først og fremmest anføres Heines Skrift om Lud?
wig Børne — dette Skrift, der i sit perverse
Instinkt sigter saa langt over Maalet, at Tilbage?
slaget rammer dén, der udsendte Pilen, dybere end
den, mod hvem den giftige Pil var rettet. Af andre,
mindre giftige men ikke mindre velmente Udslag
af dette Instinkt kan nævnes Jødernes Stilling her?
hjemme til Goldschmidt, navnlig til hans Bog
En
Jøde.
Bogen blev — som Julius Salomon anfører
i Fortalen til Samlede Skrifter — »modtaget med
Forargelse af Datidens Jøder«. Hans Kyrre skriver
i sit store Værk om Goldschmidt: »Mange af
Goldschmidts egen Slægt, og de danske Jøder i
det store og hele, betragtede med Uvilje hans
101