GeorgBrandesEtPortræt

ste Færd indvarslede i Nationalismens og Kleri*

kalismens Navn, og hvis giftige Pile søgte mod

det mest ubeskyttede og derfor mest saarbare

Punkt i hans jødiske Nerve. Om de Følelser, som

Bandlysningen vakte i hans Sind omkring Tredve*

aarsalderen, da hans »Drift til Handling og Kamp*

lyst aldrig havde været større«, skriver han bl. a.

følgende:

»I København havde en Dag en meget alvorlig

gammel Kristen sagt til mig: »At de Mennesker,

som skriver saadan imod Dem, dog ikke betæn*

ker, hvilken Bitterhed og hvilket Had de avler

i en ung Mands Sind, som faar en saadan Be*

handling. Han maa jo føle sig som et Umenne*

ske og blive det. Jeg undser mig og skammer

mig, naar jeg maa opleve, at al den Ondskab

faar Luft i Kristendommens Navn.« Hans Be*

kymring var overflødig, jeg kunde aldrig gaa

op i Bitterhed eller Surhed. Selv naar det var,

som skulde jeg kvæles af Menneskeforagt, som

slog dens Bølger sammen over mig — og den

Tilstand kendte og kender jeg — vedblev jeg

at have Følelsen af Kosmos, en Skønheds*

verden.«

De senere Udslag rundt omkring i hans Skrif*

ter er saa talrige, at Eksempler kan findes overalt,

snart indkapslede som i Bøgerne om Lassalle og

Disraeli, snart aabenhjertig udtrykt som rundt om*

kring i

Levned,

i hans Artikler og Taler. Band*

106