GeorgBrandesEtPortræt

europæiske Civilisation har den uvurderlige For#

del, at han under Kontrasten og Brydningen

mellem den romanske og gothogermaniske Nas

tur og Kultur, som Semit staar paa et archime*

disk Punkt udenfor begge disse ariske Stammers

medfødte Begrænsning, ligesom paa et højt Sted

med fri Horisont. Der er herved noget Lykke*

ligt. Paa den anden Side er det klart, at den

moderne Jøde, der, saasnart som hans Natur

begynder at tale, føler sig som det sorte Faar i

Flokken, uden samme Religion, uden samme

Temperament, som det Folk midt i hvilket han

boer, uden Fællesskab med det i de Anskuelser,

som følge af Temperamentet, og uden at for*

nemme samme Forfædres Aand røre sig i sig,

maa føle sig mere aandeligt hjemløs end nogen

Anden. Der er heri noget virkelig Tragisk.«

Denne aabne og stolte Selvfølelse og Samfølelse

med jødisk Natur og Aand opretholdes senere i

Bøgerne om

Lassalle

Disraeli,

ja saa sent som i

1890 i Afsnittet om Heine i

Den romantiske Skole

i Tyskland.

Det synes som om den faste Forbin*

delse med Barndomshjemmet og navnlig med Mo#

deren har bidraget til at støtte og styrke hans

jødiske Følelse. For mange Jøder er og vedbliver

Barndomshjemmet at være deres rette Hjem,

deres egentlige Fædreland i dybeste Forstand —

opløses det ved Forældrenes Død brydes Kon#

tinuiteten og

Svælget

aabner sig, der afføder Rod#

løsheden og Hjemløsheden. Først ved Moderens

1 1 2