GeorgBrandesEtPortræt

til Slægt og Slægtstradition bærer alle et jødisk

Hjems skjulte Mærker af Solidaritet og patriar#

kalsk Disciplin og Tone. Betegnende er ogsaa de

Linjer, han i Afhandlingen om Goldschmidt fra

1869 indfletter om Hertz. De lyder saaledes:

»Jeg finder det ikke smukt, naar Forfattere af

jødisk Oprindelse, som f. Eks. Hertz, i deres

Forfatterliv gør Alt for at bringe deres Her#

komst i Glemme, skjule den næsten som et

»partie honteuse«, idet de aldrig vælger et jødisk

Sujet. Hvo veed, om ikke Hertz her selv har

berøvet sin Lyra en Octav, et Digt, »Fristelsen«,

fra hans første Ungdom, tyder paa, at han

havde en Mulighed i sig til en vis primitiv Li#

denskab, som senere er forsvundet i hans

Poesi.«

Men mest betegnende er dog disse Linier, som

han

oprindelig

havde indført i Afhandlingen om

Goldschmidt fra 1869, men som han senere slet#

tede i

Æstetiske Studier

og i de

Samlede Værker.

De oprindelige, senere udeladte Linier har følgende

Ordlyd:

»Uden at være særlig kyndig i Musik, tør jeg

maaske opstille den Paastand, at en Komponist

som Meyerbeer forraader sin jødiske Oprins

delse ved noget Kosmopolitisk, noget Eklek#

tisk, der bringer ham til at forene romanske og

germanske Særegenheder. Der er heri noget

typisk. Det er klart, at den moderne Jøde i vor

I I I