des’ Form og Fremtræden, omhyllede hans Person*
lighed og Skikkelse med en Atmosfære af »dæmo*
nisk« Uro, den sælsomme Blanding af Mandens
Kraft og Kvindens Ynde, af mandigt Mod og Trods
og af kvindelig
panache
og
pose.
Sind og Gemyt, Kraft og Ynde,
Chutspe
og
Chain
var de Træk, der stod tegnet i hans Væsens
Blanding af Stort og Smaat, Lyst og Mørkt, Ondt
og Godt, Stærkt og Svagt. Men dybt under Sind
og Gemyt ligger i Menneskenaturen
Karakteren,
det Sjælens faste Grundstof af Moral og Etos, hvori
Personlighedens Modsætninger mødes og udlignes
i Menneskelighed.
Karaktér og Gemyt er det mandlige og kvinde*
lige Instinkt, der kæmper om Magten i modstri*
dende og modsætningsrige Naturer. Som overalt i
Livet gælder det, hvem der er stærkest: hvor Over*
vægten
ligger. Hverken Georg eller Edvard Bran*
des var udprægede Karakterer af monumental
Enkelhed i Udtrykket — Georg Brandes ikke, fordi
hans Gemyt havde Overvægten og lod dets Stem*
ninger og Inspirationer raade, naar det passede
hans
agitatoriske Idé
— Edvard Brandes ikke, fordi
hans Forstand havde Overvægten og lod Regning
og Beregning raade, naar det passede hans
politU
ske Sag.
For begge Brødrene helligede Hensigten
Midlet — men i forskellig Grad og med forskelligt
Maal. I forskellig Grad, fordi alt hos Edvard Bran*
94