Ghetto, skjult bag Beherskelsens Forskansning.
Den jødiske
Nerve,
som under Aarhundreders
Tryk havde indkapslet sig som Nervøsitet i Siæg?
tens Natur, udløste sig, da Trykket var hævet, i
overvejende Grad som Nervekraft af hidset og
hektisk Art hos Georg Brandes og som Ner veføh
somhed af hemmet og hemmelig Art hos Edvard
Brandes. Som Georg Brandes siger i sit fornævnte
Essay om Broderen: »Legemligt bestemtes hans
Aandslivs Beskaffenhed ved Arten af hans Ner?
vøsitet; den medførte stødvis Stræben, fornyet
Tagen fat, og ligesaa regelmæssig tilbagevendende
Træthed, Opgiven, Mistvivl om Udfaldet, Ligegyl?
dighed for Udfaldet.« Nervelivets medfødte Uro,
der var fælles for dem begge, slog ind som Hang
til Isolation hos Edvard Brandes og slog ud som
Drift til Ekspansion hos Georg Brandes. Men da
ogsaa den jødiske Napoleonisme, Viljen til Første?
pladsen, var fælles for dem begge, kæmpede i Ed?
vard Brandes’ Sind Modstriden mellem Isolations?
trang og Ærgerrighed om Overmagten. Og han
fandt da den befæstede Stilling, der kunde holde
disse hans Væsensmodsætninger i Skak, i Lige?
vægtspunktet midt imellem:
den sikre Dækstilling
bag Fronten.
Hans nervøse Forlegenhed og Forsagt?
hed omsattes i tilsyneladende Flegma af Ironi og
Selvironi, der bøder paa Saarene og afbøder Sla?
gene. Hans indebrændte Ærgerrighed, der glødede
78