124 / 346
119
nævnte Forening paa Bagernes Laugsmøde 18. Maj 1841 Tilladelse til at
benytte Laugets Sal og Lokale en Gang ugentlig, foreløbig for et Aar og
uden anden Godtgørelse end en lille Erkendtlighed for Renholdelsen.
16. Oktober Aaret efter forlængedes Tilladelsen for det følgende Aar, og
27. Oktober 1843 meddelte Oldermanden, a t Foreningen som en Tak for
gratis Husly havde tilstillet Lauget et Beløb af 50 Rdlr. til Laugets fattige.
Sam tidig meddelte O ldermanden, a t den hidtidige Lejer af 2. Etage var
fraflyttet, hvorefter Lejligheden var udlejet dels til Snedkermester
L
a s s e
-
n iu s
K
r am p
og dels til
»Det tekniske Selskab
« for ialt 120 Rdlr. aarlig.
Kramp var S tifter af dette Selskab, der 1876 sammensluttedes med
»Den
ny Haandværkerskole«,
stifte t 1868, hvorved
»Det tekniske Selskab
« opstod.
Københavns Bagerlaug har saaledes den Ære a t have givet denne for vor
moderne Haandvæ rkerundervisning saa overordentligt værdifulde In
stitution det første Husly.
Paa Laugsgeneralforsamlingen 23. Maj 1850 foreslog Oldermanden, at
Laugshuset skulde forsøges solgt, da det ikke gav et saadant Udbytte,
»at det er rigtigt« for Lauget a t eje det, og Forslaget vedtoges paa en
ekstraordinæ r Generalforsamling 18. Jun i, idet der var fremkommet et
antageligt Bud. Paa Generalforsamlingen 31. Oktober meddelte Olderman
den, a t Laugshuset var solgt til Bestyrelsen for »Det techniske Institut«,
og at Handelen vilde være a t fuldbyrde i den kommende December Ter
min. Ved Salget indvandtes et Beløb af 8775 Rdlr., der anvendtes til
Oprettelsen af et Legat til Fordel for trængende Bagere, der havde været
Interessenter i Lauget, deres H u struer og Børn, idet Bagere, der havde
været Medlemmer af Lauget forinden Laugshusets Salg, skulde have
Ret til fortrinsvis a t nyde Renterne.
Inden vi gaar over til a t skildre Svendenes Forhold, maa det bemærkes,
at der 13. Maj 1756 blev givet Svendene en Skraa. Som ovenfor berørt,
var en saadan givet i 1680, men den sattes ud af Kraft allerede ved For
ordningen af 1681, hvorved alle Svendeskraaer og Vedtægter forbødes.
Nu, 75 Aar senere, udfærdigedes en Skraa, der, som det hedder i Indled
ningen, tilsigter a t hæmme »megen Uorden og adskillige Uleyligheder«
ved, a t Svendene for Størstedelen er fremmede og ukyndige i de givne
Forordninger og Befalinger. Skraaen blev offentliggjort som P lakat, men
har ikke ellers væ ret try k t, og forsaavidt vilde det være forsvarligt at
gengive den her. Vi maa dog af Pladshensyn renoncere herpaa og nøjes
med a t anføre, a t Skraaen om fattede de i Tidens Løb givne Bestemmelser