KøbenhavnsBagerlaug

125

ca. 115. Det va r naturligvis ikke saa underligt, om Bagerne med tre Fjerde

dele eller blot om tren t Halvdelen af samtlige Svende som Udlændinge,

af hvilke vel nok Hovedparten har væ ret Tyskere, i Offentlighedens Øjne

er kommen til a t staa som et tyskpræget Laug.

Hvorfor Lauget havde saa forholdsvis mange udenlandske og saa for

holdsvis faa danske Svende er ikke vanskeligt at se. Forordningen af 1681

bestemte, a t enhver Mester i det mindste skulde have en i Danmark født

Dreng i Lære. Hvis dette var blevet overholdt, vilde det næppe have

været nødvendigt i saa høj Grad a t søge til Udlandet efter Svende.

Men P aabudet blev ikke overholdt, og en af Grundene hertil har vel nok

været, a t de udenlandske Svende, saaledes som det flere Gange anføres,

mishandlede Drengene, ligesom Lauget gennem hele 1700-Tallet var vel

forsynet med voksen Arbejdskraft. Medvirkende til den ringe Tilgang af

Læredrenge har vel ogsaa væ ret det daarlige Ry, som Svendene ved deres

Adfærd i Herberget spredte om sig og endelig, a t Udsigterne for en Svend

til at blive selvstændig Mester i det sluttede Laug kun var smaa. 25. Maj

1810 oplyser Oldermanden saaledes, a t han tre Gange havde averteret i

Aviserne om, a t Lauget ønskede Læredrenge, men kun en eneste havde

meldt sig, og han fandtes ikke egnet til Professionen. Lauget havde f. T.

kun 4 å 5 Drenge. Det er ganske interessant af efterfølgende kortfattede

Oversigt a t se, a t An tallet af Læredrengene stiger efter Aar 1800, muligvis

som Følge af en Nedgang i Antallet af tyske Svende.

1791: 52 Mestre. 211 Svende. 7 Drenge.

1794: 53

— 196 —

—

1816: 52

179 —

—

1834: 57

— 200 —

—

1840: 55

— 212 —

—

Men selv om Lauget nu i større Grad fik Tilgang af indenlandsk Arbejds

kraft gennem det større Antal Læredrenge, skulde der endnu gaa adskillige

Aar, førend Pulikums Syn paa Lauget som tyskpræget ændredes. Endnu

i 1829 bragte et obscurt Blad »Aftenposten eller Skilderie af det nittende

Aarhundredes Mennesker« følgende Smædevers, der ikke blot giver Ud

tryk for den ikke usædvanlige Anskuelse, a t Bagerne mæskede sig paa

Fattigfolks Bekostning, men ogsaa hentyder til Bagernes Tyskhed. Digtet

lyder saaledes: