127 / 346
122
straks anmelde det for Oldermanden, der saa sammen med Bisidderne
vilde paalægge ham a t bortvise Svenden, hvis da ikke Forseelsen var saa
stor, a t den krævede Politiets Indskriden. »Fruentimmer i Almindelighed«
m aatte ikke have Adgang til Herberget. Al Musik og Dans paa Herberget
var forbud t; dog kunde enkelte Baller afholdes med Politiets Tilladelse
efter forudgaaende Henvendelse gennem O ldermanden. Ledige Svende,
der ikke vilde modtage Arbejde, naar det tilbødes dem, skulde forvises’
Herberget. Enhver ledig Svend var forpligtet til a t tage Arbejde for kortere
eller længere Tid, saaledes ogsaa naar en arbejdende Svend blev syg eller
gjorde F rinat, mod a t faa i Løn 2 Rdlr. som Mestersvend eller Knæder
og
iy2
Rdlr. som simpel Svend. Fæstepengene an sattes sam tidig til 4 Rdlr.
og 2 Rdlr. for hver af de to Kategorier.
Paa dette T idspunkt havde Svendene jo p riv at Herberg, men Lauget
stod netop i Begreb med a t erhverve et ny t Laugshus, hvori ogsaa Svendene
skulde have Herberg. At Lauget var tilskyndet af M agistraten hertil,
fremgaar af en Skrivelse fra Lauget af 26. Marts 1819, hvori Lauget
fremhæver, a t Magistraten har ønsket, a t Lauget sørgede for a t skaffe
et Herberg, og 13. April skriver Lauget yderligere: »Efter S tadens respec-
tive Øvrigheds Ønske haver Bagerlaugets Mestre, for a t raade Bod paa
den Liderlighed og Uorden, der i de senere Aar har indsneget sig blandt
Laugets Svende og igien a t bringe disse tilbage under Ordens og Sømme
ligheds Grænser, for sig og Efterkommere k jøb t E jendommen Nr. 29 i
Læderstræde, hvor der i Frem tiden skulle være Laugshuus for Mestrene
sam t Herberg for Svendene«.
Om hvor forfærdelige Forholdene var paa Herberget, vidner en Skrivelse
til Magistraten fra Oldermanden Dagen efter den ovenfor citerede Skrivelse.
Herbergfaderen,
C
l a u s e n
,
havde andraget Politiet om Tilladelse til
frem
deles
at holde Dans paa Herberget
to Gange om Ugen.
O ldermanden drog
kraftig til Felts mod dette Andragende, da disse Danseaftener, hvortil
Byens letsindigste kvindelige Ungdom søgte hen, kun foranledigede Ud
svævelser og skammelig Støj og Uro for de omkringboende. Clausen selv
holdt til med de urolige E lementer b land t Svendene, og hans Kone havde
overfor Oldermanden beklaget sig over, a t hun ikke kunde holde sin D atter
i Fred for Svendene, der tra k hende op paa Kam rene for a t drive U tugt
med hende. Hvis hun sagde noget herom til Clausen, stod hun i Fare for
at blive m ishandlet af baade ham og Svendene. Men iøvrigt stred disse
Danseaftener imod Post 7 i Svendenes Artikler, th i efter denne skulde
Svendene være i Arbejde Kl. 6 for a t tilberede Suren og and et fornødent,