133 / 346
128
have tje n t m indst et halvt Aar efter Pkt. 5 i A rtiklerne af. 1756 og iøvrigt
have tje n t hos en Mester som Svend i 3 å 4 Aar.
Med Svendene førtes der fra Laugets Side efter M agistratens Ønske en
ret indgaaende Kontrol, og det var ikke m indst for a t kunne udøve denne
saa virkningsfuldt som muligt, a t Oldermanden m a a tte ønske og fordre,
a t alle ledige Svende var a t finde paa Herberget. 15. Oktober 1802 vedtog
Lauget paa Oldermandens Forslag nogle Regler for tilrejsende Svende,
nemlig
1. a t enhver ankommende Svend skulde være pligtig til a t melde sig
hos Oldermanden, forinden han toges i Arbejde af nogen Mester.
2. a t han paa Oldermandens Forlangende skulde underkaste sig den
nøjeste Undersøgelse af Laugets Læge. Hvis han efter Undersøgelsen ikke
blev erklæret for fuldstændig rask, m aatte han være Lauget og Sygebøssen
uvedkommende, men erklæredes han for rask, ud sted te Oldermanden
A ttest om Anmeldelsen.
3. a t den Mester, der uden denne A tte st antog en Svend i Arbejde,
var erstatningsplitig overfor Lauget og desuden, hvis Svenden blev syg,
paa egen Bekostning m aatte lade ham helbrede.
Disse Bestemmelser tilsigtede a t værne Svendenes
Tidepenge
mod altfor
kraftige Angreb. Det kunde ikke være andet, end a t de mange ledige
Svende paa Herberget og det usalige Hang til Driveri, som der Gang paa
Gang klagedes over, og som gav sig Udslag i, a t de dovne Svende for et
godt Ord lagde sig ind paa Hospitalet, m aatte stille store K rav til Tide-
pengene. Det kneb ogsaa a t faa disse indd revet, hvorfor Oldermanden
22. Oktober 1700 androg Politimesteren om, a t der i Tidepengeprotokollen
m aatte blive indført en Ordre om, a t Tidepengene frem tidig skulde inde
holdes af de paagældende Mestre i Svendenes Løn. 8. December resolverede
Politimesteren, a t da det ved kongelig Befaling til ham af 14. December
1695 var bevilget, a t Bagersvendene m aatte have en Tidebøsse, hvori de
kunde samle og lægge deres Tid efter anden tilfaldende fælles Midler, for
a t de i Sygdomstilfælde havde noget a t hjælpe sig med, ligesom hvis de
afgik ved Døden uden a t efterlade sig Midler til a t blive begravede for,
saa tilstodes Laugets Begæring om, a t hver Mester ugentlig skulde inde
holde 2 ^ af hver Svends Løn. To Svende skulde tilligemed Oldermanden
holde rigtigt Regnskab over disse Penge og hver have en Nøgle til Bøssen.
Medens Protokollen over Tidepengene fra dens Paabegyndelse 1701 kun
nævner de indkomne Beløb, foreligger der fra 1712 en Fortegnelse over de
faste Udgifter, der forlods fradroges Beløbet. D ette udgjorde nævnte Aar