137 / 346
132
laugets P aastand , m isbrugte »til a t indføre Uordener og Opsætsighed.«
1810 klagede Lauget herover og anførte, a t mange Bagninger fordærvedes
p. Gr. af den idelige Skiften Svende. De nye Svende kendte ikke Bageriets
Indretning og feilede derfor ofte. Svendene var trodsige, fordi de vidste,
a t de kunde sæ tte Mestrene i Forlegenhed ved en hastig Opsigelse. De dan
ske Drenge kunde ikke oplæres af Svendene, der m ishandlede dem, og
Bagerlaugets Kundschaft.
(Kobberpladen opbevares i Dansk Folkemuseum).
Mestrene kunde ikke tvinge Svendene. Endelig vægrede Svendene sig ved
a t slu tte K ontrak ter om T jenestetiden. Kancelliet vilde dog ikke gaa ind
paa Laugets Fordring om en længere Opsigelsesfrist, idet det gjorde gæl
dende, a t Lauget skyldte Beviser for Paastandene og anførte, a t den paa-
staaede Mishandling, af Drengene m aatte kunne forebygges ved, a t Me
strene i højere Grad personligt var til Stede i Bagerierne. Fø rst ved Re
skript af 21. November 1817 lykkedes det Mestrene a t faa Opsigelsestiden
fastsat til 1. Maj og 1. November efter 12 Ugers Opsigelsesfrist fra en af
Siderne, men dette mishagede i høj Grad Svendene, der indgav Andragende
om at faa Ordningen af 1800 tilbage, idet de bl. a. anførte, a t en Opsigelses
tid 1. Maj og 1. November satte dem i Klasse med T jenestepiger. Hertil
svarede Lauget meget spydigt, a t Svendene ellers ikke syntes a t have noget
imod Tjenestepiger, idet det var disse, de søgte Selskab med, naar der var