141 / 346
136
gede Bagersvend
C
arl
S
chm idt
over sin Mester til Magistraten. Grunden
var, a t han og hans K amm erater d. 23. ved M iddagsmaaltidet havde spist
Grøden og drukket Øllet, der var blevet sat for dem, men da Fisken, der
derefter var kommen paa Bordet, var ildelugtende, havde de rejst sig og
var gaaet til deres Arbejde. Schm idt va r dog aab e nb a rt ikke gaaet i Ar
bejde, th i ko rt efter fandt Mesteren ham paa Svendenes Kammer, hvor han
var i Færd med a t fortære tre Tvebakker, han havde ta g e t i Bageriet;
han anførte i Klagen, a t den ene var faldet ned i Skarn og Urenlighed, og
a t de andre var saa skæve, a t de ikke kunde sælges, hvorfor han havde
tag et dem for a t spise dem, naar han blev sulten. Mesteren sendte Bud til
Oldermanden, der tilsagde samtlige Svende hos den paagæ ldende Mester
til Møde paa Laugshuset, hvor da 15— 16 Mestre va r til Stede, og Schmidt
var der blevet idøm t en Mulkt af 4 $ for a t have tag e t de tre Tvebakker.
Da Straffen for a t have vraget sin Mesters Kost ifølge Forordningen af
1683 var 2 Rdlr. eller 2 Døgn paa Vand og Brød og slet ikke blev bragt i
Anvendelse, skulde man tro , a t Schm idt kunde være tilfreds med den lille
Mulkt paa 4
Det var han im idlertid ikke. Han bestred Oldermandens
og Mestrenes Kompetence til a t straffe ham , hvorfor de omgaaende dømte
ham til a t forlade sin Tjeneste. Hans Mester tilbød ham Løn til Afskeds
dagen, men han fordrede Løn til Fardag, »eller, som det hedder i vor Pro
fession, »Vandringsdagen«,« og i Stedet klagede han til M agistraten. Om
Sagens videre Forløb indeholder A rkivet intet.
23.
Jun i 1779 afsagde Politiretten Dom over Bagersvend
M
art in
P
eter
s e n
,
der var udeblevet fra sit Arbejde og, da han endelig kom, v a r beskæn
ket og yppede Klammeri med sine Kamm erater. H an døm tes efter Sven
denes Artikler af 1756 § 4 til a t betale et halv t Aars Løn, d. v. s. 8 Sldlr.,
til lige Deling mellem Mesteren og Politikassen, efter § 7 til a t betale 2 $
til Fattigbøssen og efter § 11 til a t sæ ttes paa det sorte Bræ t. 8. Juli fri
toges han for denne sidste Del af Straffen mod a t forpligte sig til a t forlade
Byen og ingensinde søge A rbejdet paa Lauget.
Naturligvis var der noget, der hed Arbejde udenfor Lauget, men Svende,
der havde saadan t Arbejde, var ret uheldigt stillede. I Tidens Løb var der,
til Dels ved særlige Bevillinger, op staaet en Del Bagerier, hvis Indehavere
ikke var Medlemmer af Lauget. Dette gjaldt Franskbagere, Fribagere, der
havde faaet Tilladelse til a t holde en enkelt Svend, Jødebagerne og Ba
gere i Københavns Nærhed, f. Eks. i Lyngby. 5. Oktober 1774 fik Bager
i Lyngby
H
enr ik
G
u d e
efter Ansøgning Tilladelse til a t indtræde i Lauget.
fordi Svende, der havde arbejdet hos ham , ikke kunde faa Arbejde i Køben