141
der im idlertid en Mand tilovers, og det vedtoges, a t denne skulde indtræde
i Oldermandens P lads, saaledes a t Oldermanden blev fritaget for Ilde-
brandskørsel, saa længe der fandtes en overkomplet Interessent i Lauget,
men hvis Bagergaardenes Antal skulde blive formindsket, skulde Older
manden a tte r indtræde i sit Nummer.
10.
Februar 1807 vedtog Laugets Medlemmer paa egen Bekostning a t
lade forandre det til Karrerne hørende Seletøj, der ikke passede til He
stene, hvorimod Reparationer af Seletøj og Karrer fremtidig skulde be
sørges af O ldermanden paa hele Laugets Regning.
Ved Brandanordningen af 1. November 1805 var det beordret Slagtere,
Møllere og Hyrekuske a t fremføre Sluffer med Tønder. Denne Forpligtelse
udstraktes 4. April 1810 til ogsaa a t om fatte alle Bagere og Bryggere, og
31. Maj s. A. enedes Udøverne af de her nævnte fem Næringsveje om at
fordele A rbejdet mellem sig. Herefter paatog Bagerne sig a t besørge Frem
førelsen af Slufferne i Marts og April Maaneder. 4. Marts s. A. havde en
kgl. Resolution bestem t, a t Bagerne i Tilfælde af Ildsvaade skulde frem
føre Vand i Tønder med 20 Sluffer.
Vi skal ikke komme nærmere ind paa de Forpligtelser, der paahvilede
Bagerne, naar den røde Hane galede over Byen og slog Indbyggerne med
Skræk og Rædsel, men vi har væ ret nødt til a t berøre Forholdet her som
en af de Forpligtelser, der hvilede paa Laugets Medlemmer. Ordningen be
stod nogenlunde uforand ret lige til 1868, da der oprettedes et kommunalt
Brandvæsen.
Gentagne Gange hjemsøgtes Byen af store Ildebrande, saaledes 1728,
da en Fem tedel af hele Byen i Løbet af knap tre Døgn fortæredes af Luerne,
og i 1795, da der paa to Døgn brændte over 900 af Byens Ejendomme. Men
Bebyggelsen va r ogsaa uhyre brandfarlig. Husene var i langt de fleste Til
fælde opført af Bindingsværk og med Plankegavle. Gaardsrummene var
smaa og oftest opfyldt med Træskure eller Bagbygninger af ligesaa brænd
bart Materiale. Opstod der Ildløs, skælvede hele Byen i Rædsel for, a t den
skulde brede sig, og alle de fattige Midler, som Byen raadede over, sattes
ind paa Bekæmpelsen. Men ofte kom Hjælpen for sent, eller den var altfor
utilstrækkelig. 1734 opstod der Ild i Bager
S
øren
R
a smussens
Ejendom i
Borgergade — nuværende Nr. 49, hvor der stadig er Bageri, — og saa hur
tigt bredte Ilden sig, a t Svalegangen og en Træaltan sam t et Tømmerstil
lads over hele Gaardspladsen stod i lys Lue, allerede førend Branden blev
opdaget. S lukningsarbejdet var haabløst p. Gr. af de Brændeskure, der