![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0151.jpg)
146
m indre end 14 af Gaardene var mindre velegnede til Bagerier, idet de dels
var vanskelige a t komme til i Tilfælde af en op staaet Ildløs, dels i sig selv
var brandfarlige. Man forstaar dette fuldt ud, naar man hører, a t en Gaard
i Dybensgade, hvilken Gade tilmed v ar lukket i den ene Ende, havde en
Gaardsplads, der kun
var 3 Alen bred, saa at
det vilde være ganske
udelukket a t kunne be
n y tte en Sprøjte i Gaar-
den, hvis Ild paakom.
8 af de 14 Gaarde blev
to ta lt kasserede som for
tæ t bebyggede og altfor
farlige. R esk rip tet af
1739 nævner da ogsaa i
Forbindelse med det
fastsa tte Antal Bager-
gaarde, 50, a t da der af
de i Brug værende Gaar
de kun er 38, der er be
kvemme og forsvarlige,
sam t 5, der med visse
Forandringer vil kunne
beny ttes, saa bevilges
d e t, a t »disse Gaarde maa
nyde bestandig Rettig
hed«, medens de øvrige 7
skal afløses af andre for
svarlige Gaarde, naar de
nuværende Bageres Enker og Børn ikke længere kunde betjene sig af Gaar
dene. Det var jo en ret gunstig Dilation, der her blev givet E jerne af de
mindre velegnede Gaarde, men ikke særlig betryggende, naar det gjaldt
Forebyggelse af Ildsvaade.
Allerede ved Reskript af 10. April 1761 tra k Regeringen i Land paa det
givne Tilsagn om, a t der kun skulde være 50 Bagergaarde, idet Reskriptet
ud talte, a t da der i Forhold til Indbyggerantallet snarere v a r for faa end
for mange Bagere i Byen, »saa maa der og ses derhen, a t de snarere for
meres end formindskes og i Særdeleshed, a t der ikke fastsæ ttes noget vist
Ejendommen Rigensgade Nr. 24.
Bagergaard siden 1733.