156 / 346
151
Sten fra Ejendommen Heste-
møllestræde 8, Hjørnet af Far
vergade. Gaarden var Bagergaard
fra 1717. Stenen findes i Køben
havns Bymuseum.
Tegnet af Aage Jørgensen.
begyndte en Polemik mod Bagerlauget og paa et fuldkomment forkert
Grundlag søgte a t paavise, a t Hvedebrødspriserne i London og Paris laa
langt lavere end i København, og a t dette først og fremmest skyldtes de
københavnske Bageres Monopol. Scherfig
rykkede straks i Marken og paaviste Bladets
uholdbare Udtalelser, hvorefter Polemiken
gik over til helt andre Emner, Korn- og Mel
priser og om Publikums større Behag i Rug
brød og Krydderbrød end i Hvedebrød.
Polemiken bredte sig, saa a t ogsaa »Køben
havnsposten« og »Berlingske Tidende« be
skæftigede sig med Sagen. Navnlig Redak
tøren af sidstnævnte Blad, M. L.
N
a t h a n
-
s o n
,
viste sig som en fanatisk Fjende af
Bagerne. I 1850 ud talte Oldermand
T
roel s
M
a r s t r a n d
sig paa følgende Maade om Na-
thansons S k riv erier: »Med en til Vanvid græn-
sende Ilterhed har Hr. Nathanson i
en lang Aarrække kæmpet for en
Hvedebrødsidee, som ikke lader sig
realisere. Fordi Folk ikke ville spise
Hvedebrød, skjælder han Bagerne
ud, og hans uafbrud te Virksomhed
i de sidste ti Aar for denne Sag har
ikke bragt andet Resultat, end at
Hvedebrødet den Dag i Dag er fuld
kommen saa d y rt som for ti Aar si
den, og det af den Grund, a t Afsæt
ningen paa dette Slags Brød er me
get ringe.«
I 1847 kom Spørgsmaalet om Ba
gernes Monopol a tte r frem. Anled
ningen var, a t en Fribager havde
andraget om en Udvidelse af sit Privilegium, og da Kancelliet ønskede det
undersøgt, om der ikke kunde være Anledning til at give Tilladelse til Op
rettelse af nogle flere Bagerier i København, nedsattes en Komité til Over
vejelse af Spørgsmaalet. E fter a t dette var behandlet, udtalte Borger
repræsentationen sig for en successiv Forøgelse af Bagerierne med to
Sten fra Ejendommen Østergade 36. Ejen
dommen var tidligere Brændevinsbrænder-
gaard, men indrettedes 1760 til Bagergaard.
Tegnet af Aage Jørgensen.