158 / 346
153
København, der fra 1. J a n u a r 1860 ophævede de i Reskriptet af 1739 og
senere Anordninger givne Bestemmelser og fra nævnte Tidspunkt gav
Næringen fri. For en Fuldstændigheds Skyld skal det nævnes, a t Lands
over- sam t Hof- og S tadsretten 27. Juli 1857 frifandt Indenrigs- og Finans
ministeren pure i en mod
dem af E jerne af Bagergaar-
dene med Scherfig som den
førende anlagt Sag.
Saaledes var Bagernærin
gen da fra 1. Ja n u a r 1860
blevet givet fri indenfor
Voldene, medens det alle
rede ved Lov af 12. Februar
1852 var blevet tillad t frit
at nedsæ tte sig som Bager
udenfor Portene. Slaget var
endt, og Bagergaardsejerne
havde ta b t. Set med vor
Tids Øjne kan det ikke
nægtes, a t de var blevet
uretfærdigt behandlede. I
fuld Tillid til Monopolet
havde de erhvervet deres
Ejendomme til Priser, der
laa højere end de, hvortil
de kunde afhænde dem,
naar Monopolet faldt bort.
En væsentlig Grund til a t
Ejendommen Landemærket 22. Siden 1661 har der
’
været Bagergaarde paa samme Grund. Den nuvæde blev saa uretfæ rdigt be-
rende Bygning er fra Tiden o. 1800.
handlet, v ar sikkert den
Modvilje, der gennem Pressen var blevet oparbejdet mod Bagerne, en
Modvilje, der ganske sikkert paa de fleste Punkter var uretfærdig. Men
Monopolets Ophævelse uden E rstatning er kun et enkelt af de Eksempler,
som denne Bog vil bringe, paa Myndighedernes haardhændede Fremgangs-
maade overfor Bagerne.
Endnu s ta a r adskillige af de privilegerede Bagergaarde rund t om i vor
By og vidner med deres indmurede Kringler om, a t her har en Gang en
privilegeret Bager drevet sin Næring. Ofte er Gaardene anselige og bi