![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
155
en Gaard eller gælde længere, »end Indretningen til Bageri bevislig m aatte
befindes a t være derudi konserveret.«
Det var dog ikke nødvendigt at være Ejer af en Bagergaard for at kunne
komme i Lauget. Som bemærket var i 1785 to af de privilegerede Gaarde
ikke i D rift som Bagergaarde. Grunden var den, at de ejedes af Personer,
der ikke havde R et til a t drive Bageri, og i 1850 ejedes, som nævnt ovenfor
(S. 152), ikke mindre end 9 Gaarde af Folk, der ikke var Bagere, men havde
lejet dem ud, helt eller delvist, til saadanne. 11. Jun i 1817 meddelte Magi
straten Lauget, a t Kancelliet havde tillad t Kommerceraad
M
arstrand
a t udleje det af ham ifølge Bevilling af 27. Marts 1812 anlagte Bageri til
Bagersvend
M.
S.
R
y d e r
,
men a t denne m aatte tage Borgerskab for at
kunne drive det.
Endnu ved Udstedelsen af Brandforordningen af 1. November 1805 for
København fandtes der Bagergaarde, der havde saa indskrænket Gaards-
plads, a t en Sprøjte under paakommende Ildløs ikke kunde komme ind
i Gaarden. Brandforordningen bestemte derfor, at disse Gaarde skulde ud-
gaa af de privilegeredes Tal, og de Bagere, der kom til a t afløse Indeha
verne en Gang i Frem tiden, forpligtes til a t indrette deres Bagerier i andre
og forsvarlige Gaarde, hvis Gaardsrum og øvrige Indretning af Myndig
hederne kunde erkendes som passende til Bageridrift.
Brandforordningen gentog det tidligere Paabud om Forsigtighed med
Kullene. Hver Bager skulde have to Kobbertønder med Laag for deri at
kunne »svale« Kullene, der ikke under en S traf af 2 Rdlr. m aatte udtages
af Tønderne førend 2 Gange 24 Timer senere.
løvrigt gav Brandforordningen en Række strenge Bestemmelser m. H. t.
Ildsteder hos Bryggere, Bagere og Maltgørere for a t forebygge Ildsvaade.
Vi skal ikke komme nærmere ind paa disse, men blot nævne, at Straffen for
Mestrene kunde stige til 40 Rdlr., for den skyldige Svend til et Aars For
bedringshus, hvis der skete Skade ved Uforsigtighed.
Bagergaardene var en Byrde, der tyngede stæ rkt paa Laugets Medlem
mer. En anden stor Byrde var den Bagerne paahvilende Pligt til at have
visse
Forraad.
Medens det i tidligere Skraaer var paalagt Bagerne under
S traf til enhver Tid a t sørge for Byens Forsyning med Brød, saa nævner
Skraaen af 1683 in te t herom, ligesom det skulde være en senere Tid for
beholdt a t give detaillerede Bestemmelser om Størrelsen af de Forraad,
Bagerne skulde være forsynede med. Imidlertid har det allerede tidligt
været en uomgængelig Nødvendighed for enhver Bager a t være forsynet