163 / 346
158
Lauget en Forespørgsel fra Magistraten om, hvorfor Bagerne ikke ved det
sidste Eftersyn havde væ ret i Besiddelse af det befalede Forraad , derhen, at
dette allerede i flere Aar ikke havde væ ret Tilfældet. Siden 1807 havde færre
og færre Bagere væ ret i S tand til a t opfylde de dem paalagte Forpligtelser,
og nu var næsten alle Laugets Medlemmer i en saadan Forfatning, a t de
ikke kunde bekoste Anskaffelsen. Kornet, der allerede 1811 kostede 12 å
15 Rdlr. pr. Tønde, steg efterhaanden til 60, 70 og 80 Rdlr. og kostede nu
det dobbelte. Anskaffelsen af det befalede Forraad vilde nu koste ca. 40,000
Rdlr., og kun meget faa af Bagerne var i S tand til a t udrede en saa stor
Kapital, saa meget mere som Næringen krævede store Udgifter til Brænd
sel, Folkehold, Reparationer og endelig S k atter, der va r stegne meget
stæ rkt. Desuden havde Provideringskommissionen for om tr. e t Aar siden
overtaget Grovbrødsbagningen, hvorved Bagerne havde m istet en betyde
lig Del af deres Næring, ikke m indst fordi Kommissionen solgte Brødet til
en Pris, der ikke stod i rimeligt Forhold til Kornpriserne. En Følge heraf
var det, a t en meget stor Del af Byens Indbyggere va r ho ld t op med at
købe eller lade bage Hvede- og Surbrød, men indskrænkede sig til a t spise
Kommissionsbrød. Herved var Fintbrødsbagningen gaaet saa stæ rk t til
bage, a t Næringen nu næppe kunde afgive tilstrækkeligt til Underhold, end
m indre til andre Udgifter. Under Hensyn til a t Provideringskommissionen
havde overtaget Rugbrødsbagningen, henstillede Lauget, a t P aabude t om,
a t Bagerne skulde have noget Kornforraad, ophævedes. D ette skete dog
ikke, men allerede Aaret efter overgaves Grovbrødsbagningen a tte r til Ba
gerne, der 28. Jun i forpligtede sig til daglig a t forbage 163 Tdr. Rug. 10.
November s. A. søgte Lauget dog a tte r om Fritagelse for Forpligtelse til
a t have Forraad eller dog, a t dette i den kommende V inter m a a tte blive
nedsat til Halvdelen.
Hvor meget saa end Myndighederne hersede med Bagerne, og hvor store
Bøder disse saa end blev idøm te for ikke a t have væ ret i Besiddelse af
det dem paalagte Forraad, saa hjalp det dog kun lidt. Bagerne var, som
forøvrigt alle Haandværkere i disse Aar, stæ rk t forarmede, men af ingen
andre forlangte man saa meget som af Bagerne. De Fordringer, der stil
ledes til disse, kunde ganske simpelt ikke opfyldes. 2. Ju li 1817 meddelte
Magistraten, a t Kancelliet havde indhentet kongelig Tilladelse til, a t de
Bøder paa 100, 60, 30 og 25 Rbdlr., der var idøm t fire Bagere for i Decem
ber 1815 a t have haft for lille et Forraad, m aatte nedsæ ttes med en Tredie-
del. Bøderne har altsaa øjensynligt endnu, halvandet Aar efter, ikke været
betalt. Samtidig bemyndigedes Politidirektøren til for denne Gang a t dik